
Eric 'ConcernedApe' Barone har for nylig teaset en stor overraskelse, der kommer til Stardew Valley i den kommende 1.6-opdatering til spillet.
På Twitter offentliggjorde han nogle af de funktioner, der kommer i opdateringen, hvilket inkluderer mere dialog, en ny festival, nye genstande og meget mere. Den sidste ting på hans liste har dog skabt særlig stor spænding, da det blot er tre spørgsmålstegn.
Der er ikke noget nyt om, hvornår opdateringen bliver udgivet, men vi kan forestille os, at den ikke er så langt væk nu.
Barone har været travlt beskæftiget med udviklingen af Haunted Chocolatier, efterfølgeren til Stardew Valley, men er altså for en stund vendt tilbage til sit gennembrudshit for at finpudse det yderligere.