Starship Troopers: Ultimate Bug War!

Starship Troopers har altid været en fantastisk film, selvom den blev skabt som en satire over, hvor let folk lader sig rive med af autoritære kræfter og dehumaniserer deres fjender. Dette er også et bærende element i det nye spil Starship Troopers: Ultimate Bug War!. Da jeg satte mig ned med titlen, indså jeg, at det slet ikke var, hvad jeg havde forventet. Jeg troede på forhånd, at dette måske ville være et yderst middelmådigt spil, men jeg tog fuldstændig fejl; det, jeg mødte, var et ret intenst Doom-inspireret actionspil, der fanger satiren fra filmatiseringen, byder på fede mellemsekvenser og endda lader os spille som insekterne.

Stjernen i dette spil er sandsynligvis mellemsekvenserne med Rico og Dietz, hvor førstnævnte portrætteres af sin originale skuespiller, Casper Van Dien. Han spiller også Starship Troopers: Extermination og Starship Troopers: Continuum med sine fans, så han er ikke fremmed for mediet. Vi møder også den hårdbarkede krigsveteran Samantha Dietz, spillet af Charlotta Mohlin. Begge optræder i nogle af de mest satiriske og underholdende mellemsekvenser, jeg har set i lang tid, og det minder meget om de lidt nørdede cutscenes i Command & Conquer, som jeg elsker. I denne titel er de lavet med humor for at underholde, og det mærkes tydeligt. Historien kredser om Samantha Dietz' rolle under konflikten, og det er også hende, man spiller som. Selvom historiefortællingen fylder meget, ender man sjældent med for alvor at bekymre sig om karaktererne. Der er ingen reel seriøsitet i fortællingen, men jeg kan godt lide, at det er lidt useriøst, da det komplementerer gameplayet.

Selve spillet er opdelt i baner, som man kan gennemføre. Opbygningen minder om spil fra 1990'erne, hvor man finder store miljøer fyldt med hemmeligheder og udfører missioner i dem. Der er mange fjender, og dine værktøjer er kraftfulde våben, luftangreb, køretøjer og granater. Desuden kan du tilkalde forstærkninger, hvilket fungerer på samme måde som de våbenkapsler, menneskene sender til Master Chief, når han er på ringverdenen i Halo 2. Det er en herlig blanding af mekanikker, action og gameplay-elementer, og selvom det er et stykke tid siden, jeg sidst anmeldte en "boomer shooter", synes jeg, denne er god. Man har de klassiske medkits, rustninger, våben og andre genstande, man løbende samler op. Fjenderne er ikke særlig kloge, men det behøver de heller ikke at være i denne kontekst, da man spiller det her for at knuse fjender med maskingeværer og sprænge ting i luften til majestætisk musik og ikonisk stemmeskuespil.

En anden underholdende funktion er ikke kun singleplayer-kampagnen som menneske, men også missionerne, hvor man får lov til at styre insekterne, hvilket jeg faktisk fandt sjovere. Disse missioner er dog ikke i fokus og er betydeligt færre end dem for menneskene. Man får lov til at spille som en "Assassin bug", som har tre former, den kan aktivere, hvilket definerer, hvad den kan, og hvordan den fungerer. I sin "Warrior Form" kan man angribe bedre og løbende få liv tilbage; i "Hopper Form" kan man flyve over lange afstande og bruge det til at spotte bygninger, allierede reder og andre ting; og i sin endelige form, "Tanker Form", kan man bruge en flammekaster og modstå mere skade (man skal dog bygge en måler op for at aktivere denne form). Man kan også bruge evner til at rekruttere fjender og dirigere angreb mod menneskene, hvilket udgør en spændende side-mode, som jeg havde det ret sjovt med.

Det visuelle udtryk er en smule mærkeligt, da man som spiller styrer en karakter i fuld 3D, mens alle fjender er i 2D. Det skiller sig især ud i insekt-missionerne, hvor man ser det hele i tredjeperson og derefter angriber 2D-fjender. Det er dog en mindre klage, da jeg synes, det særprægede design fungerer. Det er ikke et særlig smukt spil at se på, men det virker. Det er primært musikken, stemmeskuespillet og brandingen, der tilføjer værdi til titlen, men charmen fra førstepersons skydespil fra 1990'erne findes også her, selvom effekterne og det visuelle er noget dateret. Musikken er dog strålende, og Auroch Digital har ladet sig inspirere af filmene, selvom den er skabt af udviklerne selv. Effekterne lyder også anstændige, selvom udviklerne bevidst har designet det som en retro-shooter. Derudover er det ikke krævende og kører helt glat - jeg har oplevet næsten nul fejl (tekniske "bugs", ikke fjender, for dem er der tonsvis af...) og ingen nedbrud.

Selvom kerneoplevelsen er betydeligt bedre, end jeg forventede, er der et par ting at kritisere. En af dem er, at dine allierede ofte kommer i vejen og står steder, der gør, at du rammer dem i stedet for fjenden. Variationsmulighederne i missionerne er også lidt begrænsede, og opbygningen har tendens til at blive en smule repetitiv. Antallet af baner er også begrænset, så man bruger ikke en evighed på spillet, men snarere omkring 10 timer. Selvom banerne er store, kan de gennemføres ret hurtigt, men jeg synes dog, at banedesignet er ret varieret, selvom missionerne ofte gentager sig.

Selvom der er lidt at kritisere, føles det godt at bruge haglgeværer, automatiske karabiner, granater, atombevæbnede raketstyr og robotdragter. Insekterne føles også virkelig nådesløse med deres nærkampsangreb, der bogstaveligt talt halshugger modstandere og smører jorden ind i blod, og deres flammekastere er en anden favorit, ligesom evnen til at sende allierede insekter ind i fjendtlige baser. Dette vil sandsynligvis ikke udfordre dig voldsomt som spiller, men det er klichéfyldt, gammeldags og ret sjovt. Det er tydeligt, at det ikke tager sig selv alt for højtideligt, givet mellemsekvenserne og det faktum, at man får point og stjerner efter hver mission.

Starship Troopers: Ultimate Bug War! er et godt spil, der vil underholde dig i en halv snes timer, og det er sandsynligvis det bedste spil i franchisen sammen med Starship Troopers: Terran Command. Hvis du har et par timer til overs til et retrospil, er dette måske noget for dig. Det minder meget om Boltgun, da Auroch Digital også skabte den titel. Selvom det ikke helt fanger følelsen af insekter, der klatrer oven på hinanden som i Starship Troopers: Extermination eller Starship Troopers fra 2005, er dette et rigtig godt actionspil. Hvis du kan leve med grafikken og 2D-modellerne, får du en historie, der finder sted efter filmen fra 1997, og som byder på intens action, god musik og en retro-stil, der fungerer. Hvis du kan lide Starship Troopers og klassisk Doom eller Boltgun, bør du tjekke det her ud, for det er simpelthen virkelig underholdende.