Skip to main content
Gamereactor Nyheder State of Decay 2
Nyheder

State of Decay 2 var det bedst sælgende spil i USA i maj måned

Det er efterhånden ganske tydeligt, at Xbox One-ejere har et behov for store, spændende førstepartstitler, for ikke bare lader Sea of Thieves til at være en stor succes, også det lidt mindre State of…
Magnus Groth-Andersen 22 juni 2018

Det er efterhånden ganske tydeligt, at Xbox One-ejere har et behov for store, spændende førstepartstitler, for ikke bare lader Sea of Thieves til at være en stor succes, også det lidt mindre State of Decay 2 har vist sig at have gigantisk salgspotentiale. Faktisk har spillet vundet maj måned i USA.

Den seneste NPD-rapport er kommet ind (via GamingBolt), og den viser af til trods for at Detroit: Become Human også udkom i sidste måned, så er det State of Decay 2 der har taget tronen. Dog formåede Quantic Dreams nyeste spil at slå Heavy Rain-salget med 20%, alligevel har det lagt sig bag God of War, der stadig hænger ved.

Nintendo er også med med både Donkey Kong Country: Tropical Freeze og Hyrule Warriors Definitive Edition, to genudgivelser skal man huske.

1. State of Decay 2
2. God of War 2018
3. Detroit: Become Human
4. Far Cry 5
5. Donkey Kong Country: Tropical Freeze*
6. Grand Theft Auto V
7. Hyrule Warriors Definitive Edition*
8. Tom Clancy's Rainbow Six: Siege
9. Mario Kart 8 Deluxe
10. NBA 2K18

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.