Dansk
Gamereactor
nyheder

Steam runder for første gang mere end 40 millioner samtidige brugere

Valves platform bliver bare ved med at vokse.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

I løbet af 2024, satte Steam den ene milepæl efter den anden, men nu er en af de helt store nået, nemlig mere end 40 millioner samtidige brugere.

Steam nåede denne milepæl søndag den 2. marts, hvor helt præcist 40.017.061 spillere var logget på Steam. Det er ganske sandsynligt at Monster Hunter Wilds har været med til at få dette til at ske, da Capcoms nyeste monster-jæger spil søndag nåede næsten 1,4 millioner samtidige spillere på Steam.

Det er endnu en flot milepæl for Valve og Steam og for lige at sætte det i relief, hvor hurtigt det går, så peakede Steam i januar 2024 med 33,7 millioner spillere, så det er altså en stigning på over 6 millioner spillere (altså cirka en halv million nye spillere om måneden) på lidt mere end 1 år. Steam er uden tvivl den klart største online spilbutik og det er der man som PC-spiller skal være, hvis man vil have adgang til det største spilkatalog.

Steam runder for første gang mere end 40 millioner samtidige brugere


Indlæser mere indhold