Steelseries Apex Pro Gen 3

Steelseries' Apex-serie går en del år tilbage, og jeg husker med gru den dag jeg fandt ud af at chassiset var metalforstærket, efter at have banket det ind i mit TV og pludselig stod og var uden TV - badet i angstens sved. Det er mange år, nok et årti siden, og der er løbet meget vand igennem åen siden, dog uden at flere TV er blevet aflivet. Der er ikke alene gået tid, men sket en udvikling uden lige.

I sin nyeste udgave har man derfor endelig valgt at udstyre tastaturets kontakter med stabilisatorer. Det er altså nødvendigt, ikke blot fordi at tasterne hurtigt rasler uden, men når jeg bliver vred, så skal tasterne kunne holde til tæv. Når vi snakker om raslen, så har Apex tidligere godt kunne bruge lidt raffinement på lydsiden, og indvendigt er der nu kommet tre lag med dæmpeskum, ganske som man kender det fra custom-keyboards. Med sidstnævnte faldet en del i pris de senere år, har vi set vi en sammensmeltning rent prismæssigt af de to typer. Det er derfor endnu vigtigere for producenter af færdige løsninger som Steelseries at de kan levere de samme features, den samme kvalitet og til den samme pris. Triple-dæmpeskummet gør i dette tilfælde en verden til forskel for mig, og stabilisatorerne øger kvalitetsfornemmelsen og - ikke overraskende - stabiliteten af et tastetryk markant, hvilket man efterhånden må forvente i denne prisklasse. Kontakterne er nu smurte ab fabrik som standard, og det er dejligt at Steelseries for alvor har satset på at lave noget der ikke bare er hurtigt, men også føles og især lyder lækkert. Det bør man også kunne forvente til 2.000 kroner.

I dag er Apex-serien en ret solid bropille i Steelseries' produktudvalg, og efter lang venten har man opdateret serien med mange moderne tiltag, omend jeg vil argumentere for, at den gamle Apex-serie altså stadig er ret solide produkter. Steelseries skal roses for at inkludere en håndledsstøtte. Sådan er det ikke nødvendigvis med til alle tastaturer i prisklassen, men jeg har svært ved at forstå, at man ikke kan få en trådløs forbindelse til sit Apex-tastatur, medmindre man vælger TKL-udgaven. Hvad er det for en mærkelig markedsundersøgelse, der siger, at folk, der vil have trådløse ting, og dem, der kan lide et numerisk tastatur, aldrig er de samme? Især med tanke på, at der er en del konkurrenter, der tilbyder det.

Gen 3-serien er gennemgående ret fokuseret på at være hurtigere og, ja, smartere end alle de andre. Tingene er stadig lavet baseret på erfaringer fra professionel e-sport, og det skal ikke skræmme folk væk, for der er en del erfaringer, der har udmøntet sig i et solidt produkt.

Omnipoint 3.0-kontakterne er det store salgsargument. Deres fulde navn er "OmniPoint 3.0 Adjustable HyperMagnetic Switches with Analog Hall Effect Magnetic Sensor". Sådan. Det er altså med magnetiske sensorer, den såkaldte Hall Effect-type, og de aktiveres 20x hurtigere og har 11x hurtigere responstid end ... eh ... Ja, der står så ikke noget om, hvad basisniveauet, der beregnes ud fra, er. Men læser man så i bunden, står der, at sammenligningsgrundlaget er en "traditionel mekanisk kontakt" - med det må vi antage, at der menes de oprindelige røde og brune kontakter fra Cherry, som kickstartede hele bølgen med mekaniske kontakter for snart mange år siden. Personligt finder jeg det lidt problematisk at der ikke er et referencepunkt for påstanden om, hvor meget bedre det er - uanset om det så er sandt. Til gengæld skal Steelseries roses for, at tastaturets samlede responstid er 0,7 ms. Så går det altså stærkt.

For mange vil det være helt naturligt at aktiveringspunktet på den enkelte tast kan justeres individuelt i trin af 0,1 mm. Med 4 mm vandring giver det 40 muligheder, men i praksis vil man ofte vælge at have en differentieret aktivering af forskellige funktioner. Jeg foretrækker selv at have en ekstremt let aktivering på 0,1 mm på R-tasten for at lade et våben og fuld vandring - altså 4 mm - på G-tasten, der ofte bruges til granater. Jeg glæder mig dog til den dag, hvor jeg kan have funktionsbestemt modstand i en tast, altså at granat-kaste-tasten vil forsøge at presse sig tilbage med mere og mere kraft, jo længere tid man holder den nede, for at emulere, at det altså går galt på et tidspunkt.

Men bare rolig, det er ikke nødvendigt at sidde og fifle med indstillingerne på den måde.
Prædefinerede indstillinger er en ret indarbejdet del af Steelseries' produkter, og her er ingen ændringer. Deres GG-software er fyldt til randen med prædefinerede indstillinger, ganske rammende kaldt GG QuickSet.

Rapid Trigger og Rapid Tab er det nye sort, og også her er Steelseries med på beatet. Det er ganske enkelt, hvor man binder et sæt taster sammen, og uanset hvad, så vil den tast, der sidst er blevet trykket på, være den, der "gælder". Det har den fordel, at man ikke behøver at flytte fingrene fra tasterne og kan aktivere en tast, selvom man endnu ikke har sluppet den første, man trykkede på. Rapid Tab er måske primært for FPS-spillere - men dem er der altså ret mange af. Rapid Trigger er lidt det samme. Her kan man give en modkommando til en tast ved at slippe den eller trykke på den igen. Kombinerer man det med dobbeltfunktion - altså at en tast kan aktiveres og gøre én ting, når man har presset den til punkt X, og så gøre noget andet, når den trykkes længere ned til punkt Y - eliminerer det behovet for to taster for mig. Jeg kan nu bruge den samme tast til crouch og ligge fuldt ned. Det er altså super lækkert i ethvert spil med skydevåben, og selv for en, der ikke spiller så meget competitive shooter, så giver de nye Rapid-funktioner god mening.

Protection Mode er en af de ting, Steelseries skal roses for. Sådan lidt forenklet reduceres følsomheden på omgivende taster når en specifik tast aktiveres, eller lidt mere praktisk, så kan man godt trykke en side-tast lidt ned ved et uheld uden, at den aktiveres. Det er måske en af de mest oversete, men nyttige ting i min optik, og spiller man eksempelvis Riftbreaker, hvor mange taster ligger ved siden af hinanden, så er det ret nyttigt i praksis også. At Steelseries' markedsføringsmateriale så antyder, at jeg har fede fingre, vælger jeg så bare at ignorere.
Som med deres tidligere topmodeller er der et lille OLED-display, der enten kan bruges til at se og indstille de mere basale ting med, eller se status på dit hardware. Jeg elsker det, særligt den måde, de afbilleder aktiveringen af tasterne på, er jeg vild med. Jeg må dog indrømme, at jeg primært bruger det til at tjekke volumen og CPU-temperatur. Tasterne er som forventet dobbeltstøbte, og der er et lækkert USB-kabel.

Byggekvaliteten er ganske fin, men med markedet for metalindkapslede tastaturer i rivende vækst har man som anmelder vænnet sig til, at et godt tastatur vejer en del mere end de 1.400 g, som Apex Pro Gen 3 vejer. Her kunne Steelseries godt have skruet lidt mere op for lækkerhedsfaktoren og lave det hele i metal af den ene eller anden art.

Der findes mange bud på hvad et fedt gaming tastatur er - det her er for de mere ambitiøse der har brug for den ekstra funktionalitet og de mange muligheder for at indstille alt.