Det må være lidt af en udfordring at lave en efterfølger til et produkt der har opnået så stor succes som det oprindelige SteelSeries Siberia. Originalen var jo egentlig ellers udviklet af et firma med fokus på det krævende spilpublikum, og alligevel ville headsettets popularitet tilsyneladende ingen ende tage hos det publikum, der i højere grad valgte det for dets unikke udseende og fine lyd.
Lighederne i designet ser man da også med det samme, og det klassiske Siberia-design er i Elite-versionen blevet opfrisket på en måde så lighederne stadig er mange, samtidigt med at man ikke er i tvivl om at der tale om et nyt og mere dyrt-udseende headset.
Ørekopperne er enorme, og det virker næsten som om SteelSeries har placeret en lille sofa på hver side for at sikre, at komforten er helt i top. Bøjlen, som holder det hele på plads, er lavet efter samme princip som hos det originale Siberia, og gør derfor brug af et slags ophæng. Således er det en blød gummibøjle med skumpuder der rører selve lytterens hoved, mens en større (langt større) metalbøjle holder det hele på plads. For de, der oplevede konstruktionsproblemer med det originale Siberia, bør det påpeges at Elite-konstruktionen virker langt mere robust.
Ørekoppernes størrelse har også givet SteelSeries mulighed for nogle snedige designløsninger, og en af de mest unikke er således at hver kop er blevet udstyret med dens egen lyskilde, der er formet som små cirkler om ørekopperne. Normalt sætter denne slags detaljer med det samme faresignalerne i gang hos mig, men for en gang skyld er det lykkedes et firma at lave en lys-løsning der er forholdsvis anonym og alligevel giver headsettet dets eget præg. Farven og dennes styrke, kan desuden justeres med den medfølgende software.
Endnu mere snedig er dog implementeringen af volumekontrollen og tænd/sluk-knappen til mikrofonen. Den cirkel, som lyskilden sidder på, fungerer således også som en drejeskive, hvilket betyder at man på højre side af headsettet kan bruge den til at skrue op eller ned for volumen, mens man på venstre side kan tænde eller slukke for mikrofonen. Det er et inspireret designvalg, der særligt er imponerende fordi det indgår som en del af headsettes samlede design, på en måde så man end ikke bemærker det, medmindre man er bevidst om det.
Som på tidligere SteelSeries-headsets, er mikrofonen af den udfoldelige slags, der som standard er skjult i den venstre ørekop, og nemt kan tages ud når man ønsker at bruge den. En lille lysdiode indikerer samtidigt når den er slået fra. En anden lille detalje er at den højre ørekop indeholder en minijack-port der faktisk gør det muligt at linke sit headset sammen med et andet, for på den måde at dele lyden - smart.
Siberia Elite benytter sig af et mini-SATA-lignende stik på sin ledning, men med i pakken følger alskens forskellige slags forlængere og adaptere, så man også vil kunne bruge det med den normale minijack-løsning. Mini-stikket bør dog bruges, hvis man vælger at benytte sig af det medfølgende USB-lydkort, for det er den eneste måde man kan aktivere lyset i headsettet på.
Vælger man at bruge USB-lydkortet, får man mulighed for at vælge mellem adskillige lydprofiler samt aktivere headsettets Dolby-funktion, der giver adgang til Dolby Pro Logic IIx - en af de mest effektive surround sound-emuleringer på markedet.
I brug leverer Siberia Elite et dejligt afbalanceret lydbillede, der heldigvis ikke har satset alle kræfterne på et bestemt punkt. Stort set alle tests jeg sendte dem igennem blev klaret med lethed, og både diskant, balance og detaljer synes at have været i fokus under udviklingen. Et lille minus er dog at bassen fra tid til anden kan være lidt flad, og særligt i et nummer som Molokos Sing it Back demonstreres det hvordan det havde gjort godt med lidt mere dybde.
Hvis man ønsker at få det bedste ud af headsettet, bør man også overveje et bedre lydkort end det medfølgende af slagsen. I denne test prøvede jeg således med et dyrere et af slagsen, og var overrasket over hvor godt headsettet fulgte med, samt hvor meget mere fylde hele lydbilledet blev givet. Naturligvis betyder udskiftningen af lydkortet også at man ikke længere får lys i ørekopperne - de er USB-afhængige.
I spil overbeviser Siberia Elite på samme vis. Surround-gengivelsen gennem Dolby-funktionen svinger i kvalitet, men er generelt langt bedre end andre lignende løsninger jeg tidligere har lyttet på. I et headset fortrækker jeg dog stadig stereolyden, og her fortalte Siberia Elite mig igen hvad der forgik omkring mig, med det samme afbalancerede lydbillede som jeg også havde oplevet da jeg brugte dem til musik og film.
Et sidste kritikpunkt som jeg var overrasket over ved Siberia Elite, var komforten efter længere tids brug. Det oprindelige SteelSeries Siberia V2 er stadig blandt de tre bedst siddende headsets jeg nogensinde har brugt, og var en fornøjelse at bruge uanset hvor lang tid man brugte dem af gangen. Det samme kan ikke helt siges om Siberia Elite. Efter et par timers brug af gangen mærkede jeg således hvordan headsettet begynde at spænde omkring tindingen, på en måde så jeg blev nødt til at tage dem af og give mit hoved en pause. Jeg forsøgte at efterkomme dette ved at strække headsettets metalbøjle en smule, men lige lidt hjalp det. Efter cirka halvanden uges heftig brug, er det stadig et problem.
Til en pris på cirka 1300kr bør man med rimelighed kunne forvente sig en del af et headset, og SteelSeries Siberia Elite leverer da også på langt de fleste punkter. Designholdet hos SteelSeries har igen formået rent udseendemæssigt at skabe et headset der både ser unikt og smukt ud, samt indeholder nogle virkelige snedige løsninger. Lydbilledet er ligeledes dejligt afbalanceret, på trods af at en dybere og mere detaljeret bas havde gjort godt.
SteelSeries Siberia Elite er en værdig arvtager til det originale Siberia, der dog stadig har elementer som komforten, der kan forbedres i fremtiden.
