Skip to main content
Gamereactor Nyheder Stellar Blade
Nyheder

Stellar Blade vil ikke blive censureret

Stellar Blade vil levere den samme portion hud og vold i alle territorier.
Palle Havshøi-Jensen 22 april 2024

Stellar Blade fra sydkoreanske Shift Up har allerede skabt overskrifter rundt omkring, takket være den letpåklædte heltinde Eve.

Vi er i fuld gang med spillet og kan da også godt afsløre, at der er en del hud og ved lejligheder også "panty shots" - det lader til at være et helt bevidst greb fra Shift Up.

Sony har det med at lave svagt forskellige udgaver af deres spil, alt efter hvilken region de udkommer i. Formentlig for at kunne få den ønskede alders-rangering på spillet, så den potentielle køberskare bliver så stor som mulig.

Nu har Shift Up på den officielle Stellar Blade X-konto meddelt, at spillet ikke vil blive censureret og at det vil levere den samme oplevelse i alle territorier. Så det lader til at alle spillere af Stellar Blade vil få serveret den samme portion vold, hud og panty shots, uanset hvor man køber spillet henne.

Stellar Blade udkommer eksklusivt til PlayStation 5 den 26. april.

https://twitter.com/StellarBlade/status/1781976139688534449

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.