Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Stemmestyring droppet fra Kinect

Kommer på et senere tidspunkt
Rasmus Lund-Hansen 24 august 2010

Da Microsoft viste Kinect frem på årets E3, var stemmestyring og muligheden for videochat nogle af de ting, de brugte meget krudt på. Men de funktioner kan vi indtil videre skyde en hvid pind efter, for de vil ikke være til stede ved lanceringen i november.

Ifølge Robin Burrowes fra Microsoft vil funktionerne blive tilføjet på et senere tidspunkt, men hvornår er ikke fastlagt endnu.

Stemmestyringen, der gjorde det muligt at betjene Xboxen dashboard, spille musik og starte film kun ved hjælp af stemmekommandoer, var en af de funktioner ved Kinect, vi her på redaktionen så mest frem til, så vi kan ikke undgå at være en smule skuffede over denne nyhed.

Spil der benytter mikrofonen i Kinect, såsom Kinectimals, er ikke berørt.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.