Still Wakes the Deep: Siren's Rest er en ny historie-udvidelse til Still Wakes the Deep og den lander 18. juni til Xbox Series X/S, PlayStation 5 og PC.
I Still Wakes the Deep: Siren's Rest vender et hold af dykkere tilbage til den forladte boreplatform Beira D i Nordsøen, for at finde ud af, hvad der i virkeligheden foregik der ti år tidligere. Bevæbnet med et kamera, et brækjern og en undervands-skærebrænder skal man svømme gennem den sunkne boreplatform, for at klarlægge besætningens sidste minutter. Men det er naturligvis ikke helt ufarligt.
Historien i Still Wakes the Deep: Siren's Rest er skrevet af Sagar Beroshi (Helldivers 2) og introducerer nye stemmeskuespillere som Lois Chimimba (Doctor Who, Shetland), Lorn Macdonald (Bridgerton, The Lazarus Project) og David Menkin (Final Fantasy XVI, Alan Wake 2).
Still Wakes the Deep: Siren's Rest kommer til Xbox Series X/S, PlayStation 5 og PC den 18. juni og vil koste i omegnen af 100-120 kr.


