Som du måske allerede ved, så er Gamescom lige om hjørnet, og det betyder at vi kommer til at se meget mere fra de største spil der er på vej, og forhåbentlig kommer vi også til at se helt nye titler blive afsløret.
Ét af de spil vi kender til, men endnu ikke har set synderligt meget til, er Dying Light 2, men det kommer til at ændre sig i anledning af den store messe i Köln. Folkene bag spillet har afsløret via Twitter, at de, ved messens afslutning, vil holde et stort livestream hvor vi kommer til at se et "extended gameplay reveal".
Det kommer til at ske kl. 20 dansk tid den dag. Du kan se den seneste trailer herunder.
