Dansk
Gamereactor
nyheder

Store AAA-udgivelser på iOS skulle angiveligt have floppet fælt

Ifølge estimater fra Appfigures, skulle flere AAA-udgivelse på iOS have floppet fælt med et salg et stykke under 10.000 eksemplarer.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Apple har med deres kraftfulde iPhone 15 Pro, iPhone 15 Pro Max og iPads med de nye M processorer, forsøgt at få dele af AAA-spilmarkedet ind på deres devices, ved at indgå aftaler med blandt andet Capcom og Ubisoft. Det har betydet, at spil som Resident Evil 4 Remake, Resident Evil Village, Assassin's Creed Mirage og også Death Stranding er udkommet på deres platforme.

Det lader bare til, at det ikke er den slags spil, som vi har lyst til at spille på håndholdte platforme.

Ifølge estimater fra Appfigures, som tracker salg af software på de mobile platforme, så er Assassin's Creed Mirage blevet downloadet 123.000 gange, men da disse spil er gratis at downloade hvorefter man får adgang til en lille del af spillet, inden man skal betale for at få adgang til det fulde spil.

Assassin's Creed Mirage har indtjent omkring 138.000 dollars på iOS til dato og til en pris på 50 dollars, svarer det til et salg ca. 2.750 eksemplarer. Tilsvarende er Resident Evil 4 Remake blevet downloadet 357.000 gange og har indtjent 208.000 dollars og til en pris på 30 dollars, svarer det til et salg på lige under 6.950 eksemplarer.

På samme måde har Resident Evil Village solgt under 6.000 eksemplarer (med en indtjening på 92.000 dollars) og Death Stranding har solgt så lidt, at spillet end ikke optræder i Appfigures' tracking data.

Det er tydeligt, at hvis disse titlers salg ligger på det her niveau, så får Apple svært ved at tiltrække andre store publishere til deres platforme i fremtiden. Har du prøvet nogle af disse spil på Apples platforme? Og endnu vigtigere, endte du med at betale og købe det fulde spil?

Store AAA-udgivelser på iOS skulle angiveligt have floppet fælt


Indlæser mere indhold