Bandai Namco har udgivet en Story Mode-demo til det kommende JoJo's Bizarre Adventure: Eyes of Heaven. Demoen inkluderer hele det første kapitel af historien og lader dig afprøve VS-moden med fire karakterer: Jotaro Kujo, Noriaki Kakyoin, Josuke Higashikata og Okuyasu Nijimura. De gemte data fra demoen vil låse op for en speciel bonus i det komplette spil, så sørg for at du ikke sletter disse, hvis du altså planlægger at købe spillet efter demoen.
JoJo's Bizarre Adventure: Eyes of Heaven udkommer den 1. juli i Europa, og al DLC'en, der tidligere har været udgivet i Japan, er inkluderet fra start. Men kan du ikke vente helt indtil da, og frister demoen, kan du hente direkte fra PlayStation Store.
Tag et kig på den nye trailer og billederne fra spillet nedenunder:




