Dansk
Gamereactor
hardware-tekster

Streamplify MIC Pro

Hvad Streamplify mangler i flair, gør de op for i pris.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Både grundet COVID-19 og det faktum at "professionel streamer" efterhånden er en eftertragtet karrierevej, så har der været fart på den specifikke forgrening af markedet, der producerer mikrofoner og headsets specifikt skabt til netop streaming. Med det mener jeg at der både er etablerede giganter som Elgato, men samtidig også et utal af grønskollinger der forsøger at vinde indpas og markedsandel.

Vi har nu fået muligheden for kigge nærmere på endnu en af de mange konkurrerende brands; Streamplify, som forsøger sig med mere budgetorienterede produkter, og mere specifikt skal vi nu måle og vejen den såkaldte "Mic Pro", der går direkte efter Elgato, Razer og alle de andre rødder ved at tilbyde masser af features, men til en lavere pris.

Så derfor er det værd at slå fast, at du kan få en Streamplify Mic Pro til omkring 800 kroner. Det står i stærk kontrast til Elgatos Wave:3, Razers Seiren V3 eller sågar den efterhånden antikverede Logitech G Yeti GX, der alle koster omtrent 30% mere.

Dette er en annonce:
Streamplify MIC Pro

Men ved første øjekast er det med meget få ofringer. Først og fremmest får du både en stander, og et anti-vibration shock mount med i pakken her, og der er både lydovervågning via 3.5mm jack, touch-baseret Mute-flade i toppen og hele fire distinkte pick-up mønstre. Du får stereo, omnidirektionel, cardioid og bidirektionel, som betyder at hvis du hænger Mic Pro på en arm, så kan du optage dig selv, en samtale med en enkelt person eller et podcast med tre eller flere deltagere ved hjælp af specialiserede mønstre.

Det er ret konkurrencedygtigt for at sige det mildt, og indvendig finder vi sågar fire condenser capsules, som optager i en 192KHz/24-bit sample-rate og med en impedans på 1000 Ohm. Det er slet ikke værst, og via relativt effektiv støjreduktion på bagvedliggende støj (alt efter hvilket pick-up mønster du vælger) leverer Streamplify faktisk her.

Det værste er sådan set byggekvaliteten. Ja, det er "bare" en matsort mikrofon med små 10 dedikerede RGB-effekter, der afgiver den efterhånden klassiske "classy gamer" vibe, men den plastik der benyttes synes at komme direkte fra en 3D-printer. Det hele er lidt for porøst, lidt for tyndt, og en eller anden form for metallegering havde uden tvivl hjulpet på kvalitetsfølelsen.

Dette er en annonce:
Streamplify MIC Pro

Men udover det er det altså svært at finde meget at brokke sig over her. Til denne pris kan du andetsteds få en Blue Yeti, eller de langt mere budgetorienterede varianter hos de etablerede giganter, men der ofrer du faktisk mange af de features Streamplify har sørget for at få med.

Lige nu kan du få en Streamplify Mic Pro til 669 kroner. Det er godt nok fundet for de penge.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold