Street Fighter V har haft en problemfyldt levetid, men lidt efter lidt har Capcom formået at bandagere såret med diverse mindre opdateringer, Arcade Edition fra 2018 og sæson-opdateringer. For nylig slap det også frem i et interview med producer Yoshinori Ono, at der umiddelbart ikke er planer om et nyt Capcom kampspil inden for det næste årti. Det er måske blevet fastslået endnu stærkere med annonceringen af Street Fighter V: Champion Edition.
Denne udgave er en indtil videre udvidet version af den allerede udvidet Arcade Edition, hvor samtligt tilkøbs-indhold - karakterer, baner og kostumer - er inkluderet, foruden en tilføjelse af et V-Skill II-system til alle kæmpere. Om der er mere i støbeskeen er uvist fra annonceringen, men mange grubler over om denne udgave på mange måder er ligesom overgangen til Ultra Street Fighter IV.
Foruden det nye system, ankommer også Gill - kendt fra Street Fighter III: Third Strike - og en indtil videre ukendt anden karakter. Gill vil dog allerede være tilgængelig fra december af, hvor Champion Edition rammer hylderne d. 14 februar 2020.

