Bungie er i dag et stort og velrenomeret firma der udvikler nogle af Xbox-maskinens bedste spil. En af grundene til firmaets succes skyldes uden tvivl Alex Seropian, der godt nok nu har forladt firmaet, men som i stedet inspirerer sine egne medarbejdere i Wideload Games, som han stiftede sidste år.
Holdet på Wideload Games er godt i gang med deres første spil og når nu vi siger Stubbs the Zombie: Rebel without a Pulse, så begynder klokkerne måske at ringe. I spillet overtager du styringen af Stubbs, der som titlen antyder er en zombie. Ved hjælp af sine zombie-evner skal han så klare sig igennem en masse bizarre situationer.
Stubbs the Zombie forventes på gaden engang inden jul på Xbox, PC og Mac.