
Svenske Fatshark har haft enorm succes med deres to Vermintide-spil, kooperative eventyr hvor du konstant udfordres af horder af fjender, og netop denne stil fortsætter de med i deres næste projekt, der dog er baseret på en lidt anderledes Warhammer-licens.
Spillet hedder Warhammer 40,000: Darktide, og ligesom Vermintide handler det om for en gruppe af spillere at bevæge sig igennem en bane infesteret af fjender, denne gang Chaos, uden at dø.
Spillet foregår på Atoma Prime, hvor en gruppe ved navn Admonition har taget styringen. Du skal, som The Inquisition, dræbe Chaos, zombier og alt derimellem. Du kan se traileren herunder.