Skip to main content
Gamereactor Hardware
Hardware

Styr hjemmet med mobilen

Hvis det står til Nokia, går vi en spændende og enkel fremtid i møde. Snart bliver mobiltelefonerne N80 og N91 præsenteret for de danske mobilbrugere, og i den forbindelse var vi inviteret forbi til…
David Wilstrup 11 april 2006

Hvis det står til Nokia, går vi en spændende og enkel fremtid i møde. Snart bliver mobiltelefonerne N80 og N91 præsenteret for de danske mobilbrugere, og i den forbindelse var vi inviteret forbi til en snak om Nokias visioner i det fremtidige digitale hjem.

At kalde de tre for mobiltelefoner er måske for meget sagt, fordi der ligger betydeligt mere multimedie gemt i terminalerne. Nokia N80 er en skydemobil med nye og anderledes funktioner, som f.eks. Universal Plug 'N' Play (UPnP) der gør mobiltelefonen til en universel fjernbetjening. Ved hjælp af det trådløse netværk WiFi kan N80 bruges til at styre hjemmets PC, stereoanlæg, fjernsyn og printer.

"Det digitale hjem er en af de mest spændende trends på markedet for forbrugerelektronik", påpeger Ari Virtanen, vicepræsident for Nokia’s Convergence Products. "Nokia sigter efter at være førende inden for den udvikling ved at tilbyde løsninger, der introducerer mobile enheder til det digitale hjem."

Det er samtidig meningen, at indholdet på Nokia N80 skal kunne konfigureres, så snart man træder inden for døren. Sange, video og tekst skal kunne lægges på computeren eller over på mobilen uden at deciderede nærme sig USB-ledninger. Heldigvis forsikrer Nokia os om, at der ikke skal nyerhvervelser til af både fjernsyn, stereoanlæg og andet. Man kan nøjes med såkaldte Media Links, der kan sættes mellem apparaterne.

"Det hele kan lade sig gøre med de samme apparater, der står i hjemmet allerede," siger Jani Boström fra Nokia Multimedia. "Med Media Links kan de førnævnte apparater gøres trådløse, så det ikke er nødvendigt at udskifte det tekniske."

Den anden mobiltelefon fra Nokia er N91. Den skulle havde været ude omkring jul, men nu ser det dog ud til, at den er på vej og heldigvis stadig med en indbygget harddisk på 4 GB og dedikerede musiktaster til at styre løjerne.

Hvornår de præcis kommer på det danske marked, vil Nokia ikke ud med, men det vil bestemt ske inden sommeren, hvornår den så kommer.

Fuld profil 472 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.