Skip to main content
Gamereactor Nyheder Pro Evolution Soccer 2012
Nyheder

Styr to samtidigt i PES 2012

Konami viser Teammate Control
Rasmus Lund-Hansen 21 juli 2011

Det bliver muligt at styre to spillere samtidigt i det kommende Pro Evolution Soccer 2012, meddeler Konami. Det gøres ved hjælp af det nye Teammate Control-system.

"Tilføjelsen af Teammate Control er noget, vi har arbejdet på længe nu, og vi glæder os over at det får sin debut i PES 2012", siger Jon Murphy fra udviklerholdet.

Systemet virker interessant, men lader også til at kræve en del simultanformåen. For at styre en anden spiller som du vil passe bolden til, skubber du højre analogpind i retning mod spilleren for at aktivere ham. Herefter kan du styre den anden spiller, samtidigt med at du dribler med den første.

"Evnen til manuelt at kunne styre en anden spiller, samtidigt med at man løber med bolden, åbner for en masse angrebsmuligheder", lover Murphy.

Pro Evolution Soccer 2012 udkommer til efteråret.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.