Vi har vidst i noget tid at udvikleren bag Subnautica har arbejdet på en helt ny IP, og ligeledes har det stået klar længe, at det ikke ligefrem ville ligne deres tidligere spil.
Og ganske rigtigt, her er Moonbreaker, et turbaseret strategispil der virkelig læner sig ind i hele Warhammer-tendensen, så du kan digitalt "male" dine egne figurer, og se dem dyste på slagmarken.
Der er Early Access allerede d. 29 september på PC, og du kan se den første trailer herunder.