I visse kredse kan man få tæsk for følgende udtalelse, men undertegnede ofrer sig gerne og erklære Sugababes til den største popgruppe siden, nå ja, siden All Saints! De tre små piger brød gennem lydmuren med den overrumplende første single "Overload", og dertil hørende album "One Touch", i sommeren 2001, og her som man gik og troede at der var tale om et one hit wonder, kommer opfølgeren "Angels With Dirty Faces" og sparker tvivlen to kilometer op i røveren på os alle.
Dette er pop med stort P, men udført med mere attitude og uforfalsket rock n’ roll ånd end der var i de sidste tre plader fra brødrene Gallagher tilsammen. Vi kender alle "Freak Like Me", nummeret der på det groveste skamridder Gary Numans gamle klassiker "Are Friends Electric" og tilfører det mere sex end der kan være i et porno-marathon, uden at spilde en dråbe sved undervejs.
Og det er kun starten, for sådan er hele albummet, ikke et sekund bliver spildt, vi slipper for de pladderballader der ellers altid pryder albums i denne genre, og får i stedet en oplevelse langt ud over det sædvanlige. Tak for det!