Skip to main content
Nyheder

Suicide Squad-spillet byder på co-op for fire spillere

Hele spilbranchen er blevet lidt vild med "Live Service"-begrebet, som er en måde at udvikle spil på der fastholder spillernes interesse over en længere periode via tilføjelsen af nyt indhold, og gameplay-strukturer engagerer via…
Magnus Groth-Andersen 25 august 2020

Hele spilbranchen er blevet lidt vild med "Live Service"-begrebet, som er en måde at udvikle spil på der fastholder spillernes interesse over en længere periode via tilføjelsen af nyt indhold, og gameplay-strukturer engagerer via tal, statistikker og naturligvis co-op. Derfor var det vist kun forventet at det kommende Gotham Knights byder på en masse af disse features, men det gør Suicide Squad: Kill the Justice League tilsyneladende også.

Godt nok hentyder spillets første trailer til det, men nu er det altså blevet bekræftet helt og holdent. Under det efterfølgende panel ved DC FanDome bekræftede instruktør Sefton Hill, at spillet vil tilbyde kooperativt spil for op til fire spillere.

Desuden bekræftede han, at spillet både er single- og multiplayer, og at man dynamisk kan skifte mellem de to. Han slog fast gentagne gange, at dem der spiller selv ikke er "at a disadvantage". De andre karakterer kontrolleres nemlig af AI'en hvis man er alene, og her kan man altid skifte imellem dem.

Spillet udkommer i 2021.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.