Hvad er sjovere end at spille Super Mario Bros? At spille Super Mario Bros. online med 34 andre spillere, synes svaret at være fra Nintendo.
I forbindelse med Marios 35 års-fødselsdag har Nintendo netop annonceret et nyt Mario-spil baseret på det originale Super Mario Bros.
Der er tale om et onlinespil til Nintendo Switch. Her kæmper 35 spillere om at overleve længst tid i de klassiske niveaur. Hver gang du dræber en fjende i dit run, bliver fjenderne sendt over i modstanderens spil, og du kan selv vælge, om du vil sende fjenderne over til den spiller med lavest tid, flest mønter, eller tilbage i hovedet på dem, der angriber dig.
Ja, det er et battle royal spil, og det ser faktisk utroligt sjovt ud. Super Mario Bros. 35 udkommer d. 1 oktober og kan kun spilles gratis af Nintendo Switch Online-medlemmer. Efter planen vil spillet kun være tilgængeligt til d. 31 marts 2021.
Du kan se traileren (endda med spanske undertekster!) herunder.