Dagens Nintendo Direct, fredag den 12. september 2025, bød på en solid omgang mushroom-magi i anledning af 40-årsjubilæet for udgivelsen af Super Mario Bros. Her blev vi præsenteret for en række nye tiltag fra Nintendo - heriblandt et nyt Mario Tennis, nye versioner af Super Mario Galaxy, den allerførste teasertrailer til efterfølgeren til Super Mario Bros.-filmen... og ikke mindst ekstra indhold til et af blikkenslagerens seneste hitspil.
Vi taler om Super Mario Bros. Wonder - Nintendo Switch 2 Edition, som lander på Nintendos nye konsol i foråret 2026. Yoshiaki Koizumi præsenterede her det kommende indhold, der blandt andet byder på endnu hemmeligholdte nyheder (som afsløres snart), samt en helt ny tilføjelse kaldet Meet up in Belabel Park.
Du kan se traileren herunder.