Skip to main content
Gamereactor Nyheder Super Smash Bros. Ultimate
Nyheder

Super Smash Bros. Ultimate er det mest forudbestilte Switch-spil til dato

Super Smash Bros.-serien har generelt en ganske plads hos mange entusiaster over hele verden, og samlet set har hvert enkelt kapitel da også formået at sælge millioner af eksemplarer. Der er dog ved at…
Magnus Groth-Andersen 26 november 2018

Super Smash Bros.-serien har generelt en ganske plads hos mange entusiaster over hele verden, og samlet set har hvert enkelt kapitel da også formået at sælge millioner af eksemplarer. Der er dog ved at ske noget ganske særligt hvad angår det kommende Super Smash Bros. Ultimate, der har slået to rekorder inden det overhovedet er udkommet.

For nylig har Nintendo nemlig udgivet en trailer for spillet via Twitter, og her afslører de to ret imponerende ting om spillet.

Først og fremmest er det det mest forudbestilte spil i serien til dato - og husk at serien rækker tilbage til tider hvor det at forudbestille var mere almindeligt. Men ikke bare det, spillet er faktisk det mest forudbestilte spil på Switch-konsollen generelt, det vil sige at det har sat Pokémon Let's Go, Mario Kart 8 Deluxe og selv Super Mario Odyssey til vægs.

Præcise tal er der dog ingen af, men én ting er sikkert - spillet står til at klare sig exceptionelt i næste uge.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.