Hello Sunshine er et nyt survivalspil fra norske Red Thread Games og det er planlagt til at udkomme til PC på et tidspunkt i løbet af 2026. Spillet udgives nu af Megabit.
Hello Sunshine er et survival-spil, hvor man skal forsøge at overleve i den bagende hede i det ørkenlandskab man skal krydse - og der er kun én regel man skal huske; hold dig ude af solen, hvis du ikke vil lide en smertefuld død.
Derfor bevæger man sig igennem det stegende landskab i skyggerne af store robotter, og når de stopper for natten, slår man lejr og man kan bevæge sig mere frit omkring, mens man indsamler ressourcer til næste dags farlige færd i solens hede.
Det lyder som et ganske spændende koncept og du kan se mere til det hele i den nye trailer fra Hello Sunshine nedenfor. Spillet udkommer til PC i løbet af 2026.