Skip to main content
Nyheder

Switch 2-versioner af Zelda lader dig endelig reparere udstyr... via en mobilapp

Det lader til at Nintendo er meget fokuserede på den her app i det hele taget.
Magnus Groth-Andersen Opdateret 15 april 2025

Et af de centrale ankepunkter rettet imod de to seneste Zelda-spil er at alle våben går i stykker relativt hurtigt, som både fjerner incitament til faktisk at kæmpe, eftersom man opbruger våben uden nødvendigvis at få noget tilfredsstillende igen, og at et system der påstår at være alsidigt pludselig bliver rigidt.

Men der er hjælp at hente, for i de kommende Switch 2-versioner af The Legend of Zelda: Breath of the Wild og The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom kan du angiveligt reparere dit udstyr - men det sker via den samme mobilapp der blev fremvist under Direct-udsendelsen.

Dette er blevet fremlagt af Youtuber Zeltik, og han siger at i den kommende Zelda Notes App kan du trække en bonus hver dag, og en af disse er "Equipment Repairs".

Præcis hvordan det fungerer vides endnu ikke, men disse bonusser inkluderer også Health og Stamina recovery. Det skal dog siges at denne Daily Bonus er tilfældig, altså er du ikke sikker på at få den her Equipment Repair hver dag, og ydermere er det, som navnet antyder, kun én gang om dagen.

https://www.youtube.com/watch?v=4-n0v0mpBVM

Fuld profil 44.261 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.