Skip to main content
Gamereactor Nyheder Sword of the Sea
Nyheder

Sword of the Sea er potentielt på vej til Xbox

Efter den meget succesfulde lancering sidste år overvejer udvikleren nu flere formater.
Jonas Mäki Editor Sweden 20 april 2026

Det er ved at være et år siden, at Sword of the Sea landede på PC og PlayStation 5. Spillet høstede store roser for sit unikke koncept, hvor man som en hoverboard-kørende Wraith skal vække en øde verden til live igen ved at surfe gennem bølger af sand.

Udover den visuelle stil blev især musikken hyldet vidt og bredt. Faktisk gik soundtracket, komponeret af Austin Wintory, hele vejen og vandt en Grammy tidligere i år. Det er derfor ikke mærkeligt, at spillere på andre platforme nu tripper for at få fingrene i titlen.

Da en fan for nylig kontaktede Giant Squid Studios (folkene bag Abzû og The Pathless) på de sociale medier for at høre om muligheden for en Xbox-udgave, lød det opmuntrende svar:

"Yes, we're beginning to look into port options soon."

Selvom intet er officielt bekræftet endnu, virker en Xbox-version altså meget sandsynlig. Samtidig er det svært ikke at tænke på den kommende Switch 2, da spillets meditative atmosfære og smukke artstyle ville føles som født til Nintendos nye hardware. Vi holder naturligvis skarpt øje med Giant Squid og opdaterer, så snart der er nyt om både Xbox og potentielle håndholdte planer.

Editor Sweden Jonas Mäki has written for Gamereactor since 2002, becoming an editor in 2007. He covers the video game industry across news, releases and the business side, with a particular interest in sales figures and where the industry is heading.
Fuld profil Gamereactor-skribent siden 2007 · 1.950 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.