Story Kitchen er et lidt mærkeligt produktionsselskab der har afsløret et hav af filmatiseringer af spil i løbet af de seneste år, til det punkt hvor man ryster mildt på hovedet idet de påtager sig et nyt, stort ansvar.
Men nu er et af af disse projekter for alvor kommet godt afsted, og det er filmatiseringen af Hazelights Split Fiction. Variety kan bekræfte at filmen har fået et budget, en instruktør i form af John M. Chu, og manuskriptforfatter i form af de to der blandt andet gav os Deadpool & Wolverine, Rhett Reese og Paul Wernick.
Og der er endnu mere starpower, eftersom vi allerede ved at Sydney Sweeney skal spille en af de to karakterer, dog ved vi i princippet ikke om det er Mio eller Zoe.
Godt nok har filmen ikke en premieredato, men dette er gode nyheder for projektet, der lader til at bevæge sig fremad nu.