Det kan godt være man efterhånden skal kigge langt efter gode, eksklusive titler til PSP, men det betyder blot at Square Enix's kommende genopfriskning af Tactics Ogre: Let's Cling Together, er et spil man bør give desto mere opmærksomhed, ikke mindst fordi det nu har fået en europæisk udgivelsesdato.
Således vil du kunne deltage i strategiske-rollespilsslag fra den 25. februar, og du kan godt allerede nu begynde at glæde dig.
Efterfølgeren til Ogre Battle, der oprindelig udkom helt tilbage i 1995, ses vidt og bredt som starten på det kapitel af strategi-rollespils genren, som også inkluderer spil som Final Fantasy Tactics og Disgaea. Derfor varmer det også at den japanske gigant ikke blot har lavet en hurtig konvertering, men i stedet har gendannet store dele af den originale udvikler for at genskabe en opdateret og velspillende version af originalen.
Med i udviklingen af det nye spil er derfor blandt andet Yasumi Matsuno, der etablerede sit navn som gamedesigner på Tactics Ogre og sidenhen også har fungeret som i samme rolle på spil som Vagrant Story og Final Fantasy XII. Den nye version skulle derfor have flottere grafik og effekter, et nyt opgraderingssystem og et finpudset soundtrack.
Hvis alt dette lige lyder som noget for dig, vil du måske også være interesseret i at høre at den "Premium Edition" af spillet også vil blive udgivet herhjemme. I denne vil du få en kopi af spillet, en 44 siders art-book, en cd med soundtracket, samt en kupon der vil lade dig købe Vagrant Story fra PlayStation Network til halv pris.