Amerikanske Taking Back Sunday tilhører den såkaldte Emo genre, som vidst nok har noget med at bære følelserne udenpå tøjet at gøre. Og det gør de så, de gode fyre i At Tage Søndag Tilbage, hælder ud af deres følelser så er man ved at kløjs i dem. Emo er også en helt specifik musikstil, hvor alle bands lyder stortset ens, i hvert fald vokalen, men det er der jo nogen der godt kan lide. Jeg kan ikke rigtig.
"Where You Want To Live" byder på 11 monotone følelseshymner der alle lyder ens. En anden Emo ting er de lange titler, og med sange som "A decade Under The Influence" og "One-Eighty By Summer", lever Taking Back Sunday (der er sgu da også lidt langt) også fint op til genren på dette punkt. Et kor svarer hele tiden på den skrigende forsangers pathosfyldte råberier, og der er omtrent ligeså meget spænding at hente her som der var i de sidste 30 minutter af Peter Jacksons Kongen vender tilbage. Her er der desværre bare ikke nogen hobitter.
Taking Back Sunday kunne være Funeral For A Friend, Rivals Schools eller hvilket som helst andet amerikansk emo band, måske er TBS bare en anelse mere kedelige. De er åbenart håbløst populære i hjemlandet, men de ved jo heller ikke bedre de amerikanere."Where You Want To Be" er følelser skåret ud i pap og med hjertet presset helt ud på ydersiden af den lidt for stramme polo t-shirt. Det er patetisk og storladent på den stillestående måde, og er glemt ligeså snart et ikke længere roterer i stereoanlægget. På mange måder helt igennem overflødigt.