Skip to main content
Gamereactor Nyheder Tales of Arise
Nyheder

Tales of Arise er nu tilgængelig på Game Pass

Endnu et kæmpe rollespil rammer abonnementstjenesten.
Troels Ryde Grann Opdateret 20 februar 2024

Tidligere på måneden kunne vi fortælle, hvilke spil der ville blive tilføjet til Game Pass indtil den 20. februar. Det har allerede været en stærk måned for tjenesten, og nu vil Microsoft gøre den endnu bedre ved at tilføje et nyt stort rollespil, som allerede nu er tilgængeligt.

Der er tale om Bandai Namcos kritikerroste singleplayer-rollespil Tales of Arise, som faktisk oprindeligt stod til at ramme tjeneste i denne måned, men så pludselig blev fjernet uden grund. Det er ikke til at vide, hvilke forhandlinger der har foregået bag kulisserne, men nu er spillet i hvert fald tilbage på tjenesten. Spillet foregår i de to verdener Dahna og Rena og handler om, hvordan de to protagonister må kæmpe for at afslutte striden mellem dem.

Tales of Arise fik flotte anmeldelser og solgte over to millioner eksemplarer. Vores anmelder Martin gav det i sin tid 8 ud af 10.

Har du spillet Tales of Arise og kan give det en anbefaling?

Fuld profil 481 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.