Skip to main content
Gamereactor Nyheder Team Fortress 2
Nyheder

Team Fortress 2-hatte på pension

Ni hatte snart udsolgt for evigt
Rasmus Lund-Hansen 11 januar 2013

Valve meddeler på Team Fortress 2-bloggen at ni af de ældste hatte i spillet sendes på pension om to uger. Det betyder at det er slut med at købe dem i spillets butik, finde dem som tilfældige drops, eller finde dem når man åbner kasser.

Det drejer sig om hattene Batter's Helmet, Soldier's Stash, Pyro's Beanie, Demoman's Fro, Football Helmet, Mining Light, Prussian Pickelhaube, Trophy Belt og Fancy Fedora.

Forklaringen er en ret vanvittig omgang ordgøgl, der blandt andet omhandler en lagerhal og rådden mayonaise, men faktum er altså, det snart er slut med nye eksemplarer af disse hatte.

Har man allerede en eller flere af dem, bliver de selvfølgelig i ens inventory, og man kan fortsat bytte dem mellem spillere. Men snart kan de altså nærmest betragtes som virtuelle samlerobjekter.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.