er jeg ikke ude på at retfærdiggøre kontroversielle stykker hardware som Rabbit R1, hvor argumentet om at den funktionalitet i princippet "bare" kunne være en smartphone-app synes særligt spidende. Men der må samtidig være en grund til at forbrugere i stor grad graver gamle iPods frem, eller lytter til vinyler, selv i en æra hvor bekvemmelig streaming er lettere og billigere. Nej, midt i al den her magelighed, så svinger pendulet den anden vej, og det der at læne sig imod teknologi, der er mere skræddersyet, mere forsætligt designet, mere intentionelt synes ikke bare nostalgisk, men... lækrere.
Alt det som Teenage Engineerings TP-7 gør kan du gøre med Googles Voice Recorder app på Pixel (som i øvrigt også er på Samsung i mere eller mindre grad). Disse apps kan sågar finde ud af at opsummere det optagede og placere labels på hvem det er der taler for lettere transskribering. Alligevel ønsker alt i mig at anbefale TP-7 til enhver, der bare tilnærmelsesvis finder den brugbar i deres professionelle eller personlige liv, fordi den netop giver liv til den handling at optage omgivelserne. Den gør akten sjov, personlig, taktil og levende, netop på samme måde som at hive en iPod frem for at høre musik gør det.
Og når ja, så er det en af de lækreste ting jeg nogensinde har holdt, og det skader jo ikke ligefrem. Her inkluderer jeg i øvrigt mine to egne børn, bare for kontekst.
TP-7 fra legendariske Teenage Engineering er en "field recorder", og funktionaliteten er såre simpel at forklare. Den optager. Jo, der findes en dedikeret app udviklet af Teenage Engineering, der lader dig hurtigt eksportere lydfiler til din smartphone sammen med en automatisk transskribering, men hele ideen er den dedikerede enhed, der på den vildeste og mest ekstravagante vis udfører den simpleste opgave. Den er 96x68x16 millimeter og vejer 170 gram. Hele overfladen lader til at være udført i et enkelt stykke aluminium med en lang række taktile knapper. I midten sidder den roterende "disk", der skal emulere gamle optagere der indspillede på bånd, og derfor roterede for at optage enten lyd eller billede, og omme bag på har Teenage Engineering plastret TP-7 ind i orange læder, som kun støtter op om det generations-clash. Du får også et lille 64x32 monokromt display til basal navigation af menuer og et batteri der holder til godt og vel syv timers optagelse.
Der er tre jack-indgange/udgange samt et stereostik til 3.5-6.35 millimeter, så du kan bruge den ved at plugge et instrument direkte ind i, men der er også en række mikrofoner der optager alt omkring dig. Der er 128GB plads, som er rigeligt til masser af optagelser, og disse sker via et 24-bit/96kHz USB interface.
Det er mange specifikationer, og jeg siger ikke at disse ikke er vigtige. TP-7 nagler, heldigivis, de helt basale karakteristiske som en "field recorder" skal, og optage både sprød lyd, og den taktile styring gør det let at engagere sig i disse optagelser, men mere om dem lige om lidt. Pointen er at en del af TP-7's appel er esoterisk, noget der eksisterer udover dens egentlige funktionalitet. Hvad får en til at punge ud for sådan en lille fætter, når en app på en smartphone kunne gøre meget af det samme ganske gratis? Ja, fordi den er fed, folkens. Fordi den er f*cking fed.
Først og fremmest er der de små knapper nede foran på enheden, men idet du primer en optagelse, begynder den centrale skive at spinne. Det ser så lækkert ud, som om du er en graverjournalist i felten i 60'erne. Placerer du fingeren på den roterende skive, så undlader den at optage det der bliver sagt indtil du fjerner fingeren, og du kan, naturligvis, rotere den hurtigt for at scrubbe igennem en optagelse, turntable style. Der er også den karakteristiske "rocker" på siden, der lader dig spole hurtigt, og her spinner disken naturligvis enormt hurtigt, og du får den karakteristiske lyd, netop som om det er en båndoptager fra de gamle dage. Er det her nødvendigt? Nej, ikke det der ligner. Det er definitionen af unødvendigt. Men hvis I vil tillade mig at vende tilbage til udgangspunktet - det er også f*cking lækkert. Det er så lækkert at min hjerne aktivt har fundet på undskyldninger for at bruge den de sidste par uger.
Jeg er så tilfældigvis også journalist, og der findes ret mange situationer hvor en field recorder er ret smart at have. Men jeg kunne også bare bruge en smartphone - men det har jeg ikke lyst til. Jeg har lyst til at bruge TP-7, og jeg har lyst til at passe på den, og bruge den til at minde mig om hvor lækkert det er at taktilt engagere sig i noget, i stedet for altid at sigte den mest bekvemmelige løsning.
Når det så er sagt, er Teenage Engineering det tætteste den her branche kommer på haute couture, og den er dyr - rigtig dyr. Og batterilevetiden er lige lav nok, hvis du spørger mig. Men indtil de tilbagekalder den her enhed, så vil jeg have den med mig hvor end jeg er, og jeg vil elske hver eneste lejlighed hvor jeg har mulighed for at bruge den. Sådan har jeg det ikke med mange andre gadgets.