Efter en del rygter og spekulationer står det nu klart at Namcos elskede Tekken-serie tager hoppet til PSP. Namco kunne forleden løfte sløret for firmaets planer, da en talsmand fra firmaet offentliggjorde planerne om at udgive Tekken: Dark Resurrection, en remix arkade-version af Tekken 5 til PSP. Firmaet vil naturligvis gøre brug af maskinens WiFi-muligheder.
Dark Resurrection indeholder en håndfuld nye baner samt karaktererne Lili og Dragunov, som bl.a. kan ses på nedenstående plakat. Det vides endnu ikke hvornår Tekken: Dark Resurrection lanceres.