Teriyaki Boyz, svært at udtale og svært at gennemskue. Det er fire japanere klædt i bling og farverige caps. Festligt ser det ud, og det er rent faktisk også ret festligt. Jeg vil ikke kaste mig udi en større tekstanalyse, eftersom mine sproglige kundskaber ikke rækker så vidt, og størstedelen af albummet foregår på japansk. Indimellem fanger man engelske sætninger som she got me screaming, I must be dreaming, og det lyder unægteligt sjovt. Men det er okay, da disse fire unge fyre på ingen måde er selvhøjtidelige.
De har ikke haft problemer med at få nogle af de helt store til at styre knapperne på producer-siden. Daft Punk og Pharrell står blandt andet bag enkelte numre. Især nummeret Heartbreaker, hvor Daft Punk har leveret noget af deres tunge electro til det japanske rap, er enestående. Det er en underlig sammensætning, men den fænger. Det er præcist det indtryk man får af hele albummet efter nogle gennemlytninger. Det er fantasifuldt, men nogle gange bliver det også lidt for underligt, lidt for modigt og farligt. Men helt generelt er det et farverigt pust fra Japan. I små doser dog, tak!