Terminator 3: Redemption

Der er masser af sikre penge i navnet Terminator, derfor kan det vel ikke komme bag nogen at der nu er et nyt Terminator spil på hylderne? Det helt store spørgsmål er jo så om denne ombæring er lige så dårlig som den forrige, nemlig Black Ops’ Terminator 3: Rise of the Machines. Både ja og nej, der er dog ingen tvivl om at man har gået noget andre veje. Denne gang har Atari i stedet benyttet sig at sit interne studio, nemlig Paradigm Entertainment, som for nyligt stod bag Mission Impossible: Operation Suma.

Man indtager rollen som Arnold Schwarz...undskyld, jeg mente selvfølgelig T-101, som netop er blevet taget til fange og omprogrammeret af frihedskæmperne. De er hårdt pressede i kampen mod de stærkt overlegne maskiner. Det hjælper så heller ikke meget på det hele, at vores kære T-101 lige har dræbt frihedskæmpernes leder, John Conner. I starten er der ikke megen glæde at spore hos menneskerne mens T-101 spankulere rundt i deres base. Men de har brug for T-101, for John Conner skal reddes. Men inden T-101 kan rejse tilbage i tiden og redde ham, skal der lige smadres og ødelægges lidt af SkyNet’s forsvarsværker. Her ramte skuffelsen mig som et metalhårdt knytnæveslag lige i solar plexus. For der er kun en vej frem, ingen små sidespring. Skyd på alt der dukker op, og det i et tempo som kunne tage pusten fra Wilson Kipketer.

Der dukkede små flashbacks op i hovedet, om dengang på grillen hvor man stod med en plastik Uzi i hånden, og gik amok over Terminator 2 i arkadehallen. Gameplayet har faktisk ikke ændret sig nævneværdigt siden dengang. Dog er der i denne ombæring også mulighed for at benytte sig af biler, motorcykler, helikoptere og nogle af SkyNet’s fartøjer. Men også disse er kun til rådighed når det passer ind i den fastlagte historie som man trækkes igennem. Men hvis man ikke bryder sig om at tage nogle beslutninger selv, og synes at det er fedt bare at holde triggeren i bund, er Terminator 3: The Redemption lige spillet.

Men hvor gameplayet halter gevaldigt, er den grafiske fremtoning et noget mere positivt bekendtskab. Det er hverken fantastisk eller banebrydende, men det kører solidt og uden hakken over skærmen. Det er især alt det som sker rundt omkring på banen som ser godt ud. Skyerne skifter form og farve hele tiden, fly styrter ned, kæmpe ildebrande ude af kontrol og vredet metal i tonsvis. Men også vores kære antihelt, er fornuftig at se på. Det hele forgår i tredje person, så det er primært ryggen man ser. I starten af en bane, ligner han Arnold med den karakteristiske sorte læder jakke. Men efterhånden som han bliver beskudt, bliver huden skrallet af ham, og verdens sejeste metal skelet dukker stille og roligt op. Vi kommer også til at se lidt til T-X, vi mødte i Terminator 3 filmen i skikkelse af den smækre lækre Kristinna Loken, hende skal vi selvfølgelig skal forsøge at smadre godt og grundigt. En sidste ting som lige skal nævnet på positiv siden, er de mellemsekvenser der er igennem spillet. Dem har Paradigm Entertainment lavet sammen med C2 Pictures og Intermedia, som var dem der stod bag meget af det visuelle lir’ i Terminator 3-filmen. Det resulterer i nogle ganske flotte mellemsekvenser, der stemningsmæssigt kunne være taget direkte ud af filmen.

Lyden fortjener næsten et kapitel for sig selv. For selvom den heller ikke er super imponerende, blev jeg alligevel narret godt og grundigt. For ham der ligger stemmen til T-101, lyder fuldstændig som Arnold selv. Men jeg kunne ikke få det til at passe sammen, for han ryger jo stor cigar og kører Hummer i Californien. Så der skulle jo lige undersøges lidt i det. Det endte med at jeg fandt ud af at det er en fyr ved navn Mark Moseley der fyrer one-liners af. Hans stemmeskuespil kan også findes i Shrek 2 spillet, hvor han har overtaget Eddie Murphey’s æsel, og så står han også bag Mushu i Kingdom Hearts. Selve musikken er gedigen, og kunne nemt være trukket direkte ud af selve filmen. Desværre mangler effekterne noget mere punch til underlivet, og kommer til at virke underligt flade i forhold til den vilde action der er på skærmen.

Med et så lineært gameplay, og kun en enkelt campaign, der kan gennemføres på en kort weekend, som vi spises af med her, var der jo gode muligheder for at rette op på det, ved at lave en fed multiplayer del. Men også det må vi kigge langt efter. For der er kun et lille co-op minispil, som faktisk ikke engang er tiden værd. Ikke nok med dette, så er der ingen mulighed for at gemme sine fremskridt for end i slutningen af hver mission. Det er i sig selv træls, men det bliver ikke meget bedre når hver mission kan være rigtig lang.

For når man skal slagte 50 fjender, mens man kører igennem ild og vand og tager et hop over metal bunker med en hidsig hunter-killer robot i vild jagt efter en, så er der ikke langt mellem liv og død. At det hele så også skal foregå hurtigst muligt, giver bare anledning til endnu flere frustrationer når man for 5 gang skal igennem den samme bane og dræbe de samme fjender samme sted for de forrige gange. Men ikke flere sure opstød herfra, for der var faktisk en ting som jeg synes var fedt lavet rent gameplay mæssigt. For hvis man ikke skyder de robotter der står foran bilen, men i stedet kører dem over, kan de nogle gange hægte sig fast til bilen. Her gælder det bare om enten at sparke lidt til dem, eller stikke en gøb ned i ansigtet på dem, og trykke af. Det ser voldsomt fedt ud når de tumler ned fra bilen, stor underholdning til drengerøven.

Terminator: The Redemption har altså ikke det store at byde på. Selvom der er en nydelig grafik og en ret solid lydflade, er gameplayet så lineært som det næsten kan blive. Det kan desuden også godt ende med stress og blodskudte øjne når man får Game Over fem gange i træk, og skal begynde helt forfra fordi der ikke er noget checkpoint man kan fortsætte fra..Terminator 3: The Redemption vil for nogle være et udmærket bud på et lige-på-og-hårdt action spil uden dikkedarer. Personligt kedede jeg mig bravt, og synes at den Terminator franchise burde begraves, imens vi stadig kan huske den for lidt godt.