Test: Bang & Olufsen Serenata

Bang & Olufsens anden mobiltelefon, Serenata, har fundet vej forbi redaktionen, og den præsenterer sig virkelig flot i sin sorte kasse med navn på fronten. Æsken indeholder udover selve telefonen, også et sæt hovedtelefoner, bordstander/oplader, diverse strømkabler og en lille foret pose til at have telefonen i. Alt sammen meget gennemført!

Serenata er dog ikke nogen voldsomt avanceret mobiltelefon. Den er derimod designlækker, og det i en sådan grad, at alle der i testperioden har fået øje på den når jeg har haft den med ude, bare har måttet røre ved den. Så er det sådan set ligegyldigt om det er familie og venner, eller vildt fremmede - den drager blikke til sig. Og det er der sådan set en rigtig god grund til. Kender du i forvejen B&O's design, så ved du hvad jeg taler om. Telefonen har stort set ingen knapper, men man navigerer i stedet primært med det store drejehjul som sidder i toppen. Drejehjulet fungerer desuden som firvejstast, og i midten sidder så en enkelt regulær knap. Ikke mere, ikke mindre. Nu tænker du sikkert, at så har de vel gjort skærmen trykfølsom for at opveje manglen på knapper, men til det kan jeg hverken svare entydigt ja eller nej. Skærmen har det nemlig med at skifte fra at være trykfølsom i en menu, til ikke at være det i den næste. Det udarter sig i at du for eksempel kan starte musikafspilleren op ved at trykke øverst i venstre side af skærmen fra hovedmenuen, men straks efter må bruge hjulet til at komme videre, hvor det havde været logisk at du kunne fortsætte med pegefingeren. Det kan du bare ikke. Det er mig en gåde hvorfor man har valgt denne halvhjertede løsning - så hellere undvære trykfølsomheden helt.

På bagsiden af telefonen har man en stor højtaler, som skydes ud på samme måde som tastaturet på en slide-telefon. Højtaleren er god, og det er en fornøjelse at bruge den i håndfri tilstand. Sidst men ikke mindst, har telefonen en fod som kan klappes ud fra bagsiden. Den kan nu stå af sig selv på bordet, i en skrå stilling, og gør sig faktisk rigtig godt i denne stående tilstand. Således stod den tit på mit skrivebord, både hjemme og på redaktionen, ikke for at spille musik, som jeg primært tror foden er tiltænkt, men bare fordi det så godt ud.

Når det kommer til det indre, er der som udgangspunkt ikke meget at snakke om. Serenata er ikke nogen voldsomt avanceret mobiltelefon. Med det mener jeg at der hverken er kamera, internetbrowser, spil eller andre nymodens funktioner indbygget. Og hvorfor er der egentlig ikke det? Serenata har i sin "programmappe" følgende programmer: alarm, lommeregner, valutaomregner, talenotat, påmindelse, opgaver og medieafspiller. Stort set alt sammen noget der fandtes i den første Nokia 3210. Det er bare ikke i orden at man sender en telefon på gaden i år 2007/08 og så ikke inkluderer nogen af de teknologiske fremskridt som er kommet i årenes løb, og med det i mente kan man undre sig over at B&O overhovedet har turdet gøre det.

Bang & Olufsen har lavet en telefon der i sine grundfunktioner er rigtig god. Den er virkelig godt til at ringe fra og modtage opkald på, og føles solid og lækker når man har den i hånden. Men så tikker der en SMS-besked ind, og man giver sig i kast med at svare via drejehjulet. Er du så færdig det går langsomt. Et bogstav ad gangen, dreje hen til næste felt, og så ned og finde et mellemrum. Jeg er bestemt ikke nogen haj til at skrive sms-beskeder, men i det her tempo bliver jeg overhalet af min farfar på 90. Det er simpelthen bare ikke nogen holdbar løsning at skrive tekst ved hjælp af et hjul, og bliver det heller aldrig. Lyden er god i telefonen, og især højtaleren brillerer, men jeg kan bare ikke se den primære målgruppe, forretningsfolk, gå rundt og spille musik fra deres mobiltelefon.

Kunne jeg finde på at investere i Serenata fra Bang og Olufsen? Aldrig i livet!
Man får simpelthen ikke nok telefon for pengene, og mit udgangspunkt er nu engang stadig det tekniske, og ikke den plastik det er pakket ind i. B&O satser benhårdt på design, ikke kun inden for mobiltelefonerne, men også inden for deres andre produktkategorier, hvilket måske er grunden til at det går som det gør for dem i disse år.

Serenata er et flagskib - et produkt der drager blikke til sig - men når lyset er slukket og festen er slut, står hun tilbage alene i mørket. Den går måske ind i historiebøgerne som et eksempel på godt design, men vil aldrig blive husket som en god telefon, nærmere som et sjovt påfund fra den danske designgigant.