Atari har på det sidste været flittige til at gøre os opmærksomme på det kommende Test Drive Unlimited 2, og derfor troede vi heller ikke der ville gå længe inden vi kunne forvente at få spillet mellem hænderne, men sådan ser det ikke ud mere.
Udgiveren har nemlig nu fortalt at de giver udvikleren Eden Games lov til at bruge lidt ekstra tid på spillet, for specielt at forbedre online-multiplayer mulighederne, og derfor udkommer spillet nu først i 2011.