Tilpasning af biler og den minutiøse justering af kosmetiske detaljer har altid været en stor del af mange racerspil, og det virker også til at være tilfældet med Test Drive Unlimited: Solar Crown, der under gårsdagens Nacon Connect fik en ny trailer.
"My car is a reflection of me. Every last detail is there by choice," lyder det i traileren. Det vælger vi at tolke som om, at tilpasningen af køretøjer kommer til at være helt centralt for oplevelsen.
Ellers var det ikke meget, vi fik ud af den 54 sekunder lange trailer, der hverken præsenterer gameplay eller spildele.
Test Drive Unlimited: Solar Crown udkommer i 2023 og er det første nye spil i serien i mere end et årti.
