Selvom vi ikke havde de store problemer med at gå online, andet end der naturligvis ikke var så mange online to uger før udgivelsen af spillet, så lader det til at den færdige udgave af Eden Studios ventede Test Drive Unlimited skaber problemer hos visse Xbox 360-ejere.
Ifølge Eden Studios og Microsoft arbejdes der derfor på et patch, der gerne skulle fjerne problemer med klub-funktionen og online forbindelsen. Nogle spillere har sågar mistet hele deres savegame til spillet, noget der har fået Eden Studios til at indstille E-Trade-systemet midlertidigt. Desuden er der flere der har klaget over invitationer der tilsyneladende går galt, "TDU serveren er ikke tilgængelig"-beskeder og problemer med at finde ens venner online.
Atari har allerede et patch ude, dette skulle gerne lukke huller der kunne misbruges i spillet, men firmaet har endnu ikke meddelt, hvornår dette nye patch bliver tilgængeligt.
Du kan læse vores anmeldelse af spillet lige her: Drive Unlimited