Test: iPod Nano (4G)

Hvor Apple sidste gang ville prøve noget nyt og lancerede en tykkere og mere firkantet Nano, er de nu gået tilbage til et tidligere design og en mere aflang Nano. Om man foretrækker det ene frem for det andet må ses lidt som en smagssag. Personligt kunne jeg godt lide den lidt tykke Nano, og så det som et godt tegn at man prøvede noget nyt. Uanset hvad, er vi tilbage i den lange slanke udgave, og den ser da unægtelig også rigtig lækker og berøringsvenlig ud.

Helt i stil med øvrige Apple produkter i de seneste par år, er den nye Nano super tynd, og kanterne har fået en afrunding så den synes og føles endnu tyndere end den egentlig er. Jeg skal blankt indrømme at en tynd afspiller tiltaler mig meget, men føler mig også en anelse snydt, i og med jeg ved de rundede hjørner er med til at danne en illusion om et endnu tyndere produkt.

Klikhjulet kender vi, og det fungerer præcis som vi er vant til. Dog følte jeg at det var en anelse mere plastikagtigt end det plejer at være. Selve skallen på afspilleren er aluminium og skærmen er af buet glas. Bortset fra hjulet, virker afspilleren solid og ligger godt i hånden. Designet er velkendt, typisk Apple, lækkert.

Udover designet er der også sket et par ændringer inden i selve Afspilleren, og her er det indbyggede accelerometer nok den største nyhed. Ligesom med iPhone og iPod Touch starter den Coverflow når du drejer afspilleren på siden, og giver mulighed for at se dine videoer, og billeder i landskabs-mode. Jeg må dog indrømme at jeg ser det mere som lir end noget praktisk, og kan ikke se mig selv bruge det i det daglige. Jo, det ser godt ud, og skærmen er forbavsende skarp og klar til at man i teorien vil kunne bruge den til noget, MEN, jeg vil aldrig bruge så lille en skærm til at se video på. Det går an på en iPhone eller iPod Touch, men Nanoens lille 2" er simpelthen for lille.

Accelerometeret bruges også til flere andre nye funktioner i afspilleren. Først har vi noget Apple kalder "shake to shuffle". Med denne funktion slået til, kan du ryste afspilleren og den vil springe til et tilfældigt nummer. Det virker efter hensigten, men jeg kan ærlig talt ikke se hvad jeg skal bruge det til. Et par spil er det også blevet til, og her er det faktisk meget sjovt at bevæge afspilleren i hånden for eksempelvis at føre en kugle rundt i spillet Maze.

Overordnet set er jeg ganske positiv overfor Apples nye Nano. Den ligger godt i hånden, ser og føles lækker, fås i en masse farver og er forholdsvis billig. Jeg har dog et par forbehold. Man er stadig bundet til Apples iTunes og har ikke mulighed for at synkronisere med mere end en computer ad gangen. Var det ikke snart på tide at Apple gav os muligheden for at kunne hive filer over som vi kan på enhver anden afspiller?

Så er der lydkvaliteten. Til de fleste lyder Apples afspillere sikkert garanteret ganske udmærket, men jeg er stadig ikke synderligt imponeret. Jeg har haft både afspillere fra Sony og Creative inde samtidig, og der ER altså stor forskel. Lyden i Apples afspillere er en anelse mere flad og intetsigende i forhold til de øvrige på markedet, og jeg vil til enhver tid foretrækker god lydkvalitet frem for eksotisk og lækkert design. Alligevel kan jeg udmærket forstå hvorfor folk vil vælge en Nano frem for en Creative, og indtil de andre får styr på det med designet, har Apple rigelig berettigelse på markedet. De træder lidt vande med hensyn til deres styresystem, og hvad afspillerne kan generelt, men er det hvad folk vil have, hvorfor så give dem WiFi og andre fancy funktioner de ikke har brug for?