Skip to main content
Gamereactor Hardware Jens Of Sweden MP-500
Hardware

Test: Jens Of Sweden MP-500

Jens Of Sweden er ikke sådan at kue. Den svenske Jens gik desværre konkurs i sensommeren, men er nu et halvt år efter kommet igen med en seriøs kombetant mod iPod Nano. Afspilleren MP-500…
David Wilstrup 28 marts 2006

Jens Of Sweden er ikke sådan at kue. Den svenske Jens gik desværre konkurs i sensommeren, men er nu et halvt år efter kommet igen med en seriøs kombetant mod iPod Nano.

Afspilleren MP-500 fik megen omtale, da den blev præsenteret fordi der også kom en luksuriøs spændende version med 18 karat guld på bagsiden. Extentrique hed den og fik alle til at se frem til Jens Of Swedens nye produkt.

Vi har endelig fået en 1 GB variant (dog ikke Extentrique) sendt til redaktionen og har lyttet til lidt af det fede i høretelefonerne på vej til og fra arbejde. Et bredt smil på læberne kan uden tvivl fremtvinges, når snakken nærmer sig Jens' nye MP3-afspiller.

MP-500 har næsten samme størrelse som iPod Nano på 81 x 40 x 13 mm, og den vejer sølle 51 gram. Det eksemplar vi prøvede var fuld sort med et stort trykfølsomt panel, og det fungerede til fulde. Der var intet tidspunkt, hvor der var problemer med at registrere tryk fra fingrene, som er en klar fordel.

Når Jens'en tændes op, kommer der et flot logo på den 1,6" TFT LCD-skærm og viser mulighederne for at afspille video, se billeder eller læse tekst, som Nano bl.a. ikke har. Det er selvfølgelig begrænset, hvor meget glæde man vil få af at se video på den lille skærm, men muligheden er der, hvis det skulle glæde nogen.

Desværre er selve navigationen ikke for viderekomne. Flere gange føler man sig næsten helt tabt, men det behøver jo ikke nødvendigvis være afspillerens skyld...
Men navigationen forbedres ikke af, at musikken ikke kan spille når man bevæger sig rundt i andre menuer end lige musikmappen.

Det er selvfølgelig mindre modhager, og musikmappen er dog heller ikke helt uoverskuelig. Men pæne lækre menuer, som man kender fra iPod er desværre ikke til at få øje på.

Musik er af åbenlyse årsager en vigtig ting, når vi snakker om MP3-afspiller. Den svenske Jens har dog lidt problemer med at give den rigtig gode lyd. Den virker til tider noget kantet og skarp i de yderste afkroge, som kan skære en smule i ørene.

Men en lyd der ikke rigtig giver sig fuldt ud bruger i teorien næsten heller ikke batterier. Det skulle man i hvert fald mene, når selv efter en uges aktiv lytning svigter batteriet ikke det mindste. Jeg er imponeret!

Jens Of Sweden MP-500 har ikke som så mange andre et fastlagt program, som skal synkronisere med afspilleren fra computeren. Det er bare at sætte afspilleren i computeren med USB-stikket og så benytte sig af Windows Media Player. Det er ligeledes muligt at drag'n'drop, så det kan næsten ikke være lettere.

MP-500 burde de fleste kigge nærmere på, hvis ikke man er til Apples lidt udkørte projekt. Det er et frisk pust ind over landet fra Sverige, der rammer os. Jeg ser frem til mere fra den svenske Jens, og indtil da hører lidt mere af det fede på den lille sorte.

Pris: ca. 1.300 kroner

Fuld profil 472 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.