Skip to main content
Gamereactor Hardware Lg KG800
Hardware

Test: LG KG800 hvid

Her er mobilen til både folk med en sød tand og så pigerne - men det er vel næsten det samme. LGs nye chokoladebar er hvid og virkelig lækker at se på. Glat som…
David Guldager Wilstrup 29 november 2006

Her er mobilen til både folk med en sød tand og så pigerne - men det er vel næsten det samme. LGs nye chokoladebar er hvid og virkelig lækker at se på. Glat som Kong Volmers r... kan den nemt glide ned i lommen, da den ikke er tykkere end 15,2 mm.

Egentlig er der ikke nogen som helst indre ændringer på den hvide KG800 i forhold til originalen. Det er kun det ydre, der har fået sig en overhaling med en flot piano-hvid, som man bedst kender fra iPods. Og her kommer der netop komplikationer, da det jo er en mobil langt fra Apples varemærke. Men hvis du synes, at iPod er det fedeste i verden, er det jo ikke det værste at ligne. Selv er jeg noget træt af sammenligningerne - jeg vil have innovation og fornyelse, men det kan være for meget forlangt.

I stedet får du en mobil med en trykfølsom overflade, så du let kan trykke dig rundt i menuerne. Du får ikke krampe i fingrene af at trykke hårdt ned. Bare lad dem hvile på knapperne og straks flyver du af sted enten i et opkald eller inde i menuen. Men igen er der en bagside af medajlen. Det gælder om at holde tungen lige i munden, hvis ikke du vil lave ufrivillige opkald, da du nemt kan ramme forkert på tasterne. Heldigvis er selve ciffertasterne ikke trykfølsomme, men de er derimod umådeligt stramme. Der skal kæmpes hårdt for at skrive længere SMS, hvor krampen i modsætning til tidligere vil tage revanche. Sammen med meget ulogiske SMS-funktioner kan det tage en krig at skrive bare enkle beskeder.

Umiddelbart kunne man ligeledes forledes til at tro at mange andre knapper var ulogisk placeret, når man ser, hvor knappen til at lægge på er placeret henne. Den sidder på siden af mobilen og ikke nede i højre hjørne på forsiden, som ellers er normalt. Men det giver mening, da man ellers ville lægge på med det samme grundet de trykfølsomme knapper. Netop derfor sidder den noget alternativt.

Menuen er ligeledes alternativ, men det er heldigvis kun på udseendet og samtidig på den fede måde. Det er lang tid siden jeg har set sådan en lækker farverig menu, der virkelig må roses. Selve de sort/røde-farver tilsat lidt orange springer mig i øjne som et rigtigt godt indfald af kreativitet. Men desværre er der ikke meget kreativitet at spore med funktionerne. Der er intet nyt under solen, men det behøver man selvfølgelig heller ikke. Det fungerer som det skal.

Den koster omkring 1.800 kroner uden abonnement, der umiddelbart er en passende pris for denne LG-mobil. Dog kan det samtidig virke lidt dyrt, men man kan uden problemer finde et passende tilbud.

Fuld profil 453 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.