Skip to main content
Gamereactor Hardware Nokia 5310 Xpressmusic
Hardware

Test: Nokia 5310 Xpressmusic

Nokia reklamerer for tiden massivt for deres nye musikmobil, Nokia 5310 XpressMusic, så naturligvis har vi en anmeldelse klar. Rene har haft den hjemme til test.
Rene Hansen 10 marts 2008

Jeg kan ligeså godt sige det ligeud; Aldrig! Aldrig, har jeg haft fingrene i en telefon der har formået at få mit blod til at koge så meget som 5310. Hvis jeg nogensinde får fat i manden bag denne telefon, skal han få en røffel han sent glemmer. Hvad får et firma til at smide en telefon på gaden der kan sammenlignes med en bunke legoklodser, og stadig tabe i stabilitet og konstruktion?

Pyt, nu aggressionerne er ude så skal i da lige have noget mere konstruktivt. Nokia 5310 er en telefon der sælges på baggrund af dens stærkeste side, nemlig musik. 5310 er en telefon der er så tynd at man kan blive i tvivl hvorvidt man har den i lommen eller ej. Den er gennemsnitlig under 1cm tyk, faktisk er den 9,9mm så den er lige under den magiske grænse. Man må sige at Nokia har skudt papegøjen hvad angår telefonens udseende, slank, flotte farver og lækker skærm. De første kriterier for en succesfuld telefon til unge er nu opfyldt.

Men er det nu også nok til at tilfredsstille en forbruger der kigger tingene lidt mere efter i sømmene?
Bestemt ikke, for sætter man briller på næsen vil man kunne se en masse små detaljer der vil skræmme én væk. For eksempel kan jeg jo nævne at fordelen og bagdelen af telefonen ikke er samlet ordentlig, der er faktisk plads til en negl mellem de to dele. Samtidig kan man, hvis man ryster telefonen, høre en svag metallisk raslen, denne kommer fra musikknapperne der sidder på siden af telefonen.

Bagklappen er jeg dog meget glad for - jeg har længe efterlyst en Nokia telefon hvor bagklappen ikke sidder som limet på med sukkervand. Med dette sagt har jeg nævnt alt hvad der er positivt omkring telefonens holdbarhed, en skam for det er virkelig en lækker telefon at kigge på. Hvis vi kigger lidt på en anden ting der også sælger en telefon; nemlig specifikationer, så er der faktisk en del at lokke med. Nokia 5310 har dedikeret lydkort, lækker skærm, meget hukommelse samt vores gode gamle ven Symbian S40. Nokia 5310 Xpressmusic skal erstatte dens forgænger Nokia 5300 der var knapt så populær hos forbrugerne - begge telefoner benytter Symbian S40 så man skal ikke forvente de helt store ændringer i softwaren.

Det første jeg tænkte da jeg så telefonen var at de nok var gået på kompromis med hardware for at få den tykkelse telefonen nu har. Den fornemmelse havde jeg ret i for telefonen kan være ekstremt langsom, især når man bruger dens 2MP kamera. Kameraet kan ikke følge med når man bevæger telefonen, der er ingen autofokus og det tager en krig at gemme et billede. Virkelig en træls ting hvis man lige hurtigt skal have billede af noget i farten.

Samtidig er der et problem med Bluetooth-delen, den har problemer med at kommunikere med blandt andet Nokias eget trådløse headset (BH-503) samt min egen pc. Ud over det, er det lykkedes mig at få telefonen til at genstarte 2 gange hvis jeg har været for hurtig med at få den i gang med forskellige ting.

Telefonens styrke er jo den lydmæssige del, og der klare den sig rigtig godt. Den har gode interne højtalere og den er rigtig klar i tonen. Når det kommer til tilslutningsmulighederne, kan man sætte det headset til man har lyst til - telefonen har nemlig 3,5mm lyd-udgang.
Telefonens størrelse og layout gør at den ligger godt i hånden hvis man skriver en besked med én hånd. Det er ikke lykkedes mig at slide hul igennem malingen på tasterne som jeg gjorde ved storebroderen 5610 efter kun 200sms'er, men på den anden side har jeg ikke haft lejlighed til at skrive så meget denne gang.

Tilbage er der kun at sige, at den har en tendens til at skratte under samtaler og at jeg, siden jeg startede med at skrive denne anmeldelse, har fået spidsen af en nøgle op under den ene aluminiumsplade på siden af telefonen som lå i lommen. Aluminiumslisten er nu skæv. Samtidig har skærmen fået sig en dyb ridse jeg ikke ved hvor kommer fra, men det er den første telefon i flere år der ikke har kunnet holde til mine lommer. Hvis du agter at købe Nokia 5310 XpressMusic skal du gøre det grundet dens lækre udseende og gode musikhøjtalere, men så heller ikke andet.
5310 fås for sølle 1500 uden abonnement hvilket må siges at være billigt i forhold til andre telefoner, men lad ikke prisen snyde jer.

Yderligere karakterer

Udseende
9 / 10
Pris
6 / 10
Kvalitet
5 / 10
Funktionalitet
6 / 10
Fuld profil 15 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.