Test: Samsung SGH-i550

Samsung i550 er en telefon i candybar-design med styresystemet bedst kendt fra Nokias telefoner, Symbian S60, Turbo 3G, 3.2-megapixel kamera, 2.6" skærm og den specielle trackball.

Samsung i550 en ganske lækker telefon, som ligger godt i hånden. Den har en god tyngde, og kvalitetsfornemmelse, og ligner umiddelbart en telefon jeg selv kunne finde på at investere i, da jeg netop godt kan lide lidt større telefoner med et business-præg over sig.

Knapperne på fronten er tynde og aflange, hvilket måske ikke alle vil bryde sig om, men det er et spørgsmål om smag og tilvænning. Hvad der dog er sværere at argumentere for, er den specielle trackball som har erstattet firvejs joysticket, som findes på de fleste telefoner i dag. Her er der i stedet en lille plastikbold, som lyser op i en blå farve når man kører fingeren hen over den. Jeg var indledningsvis meget begejstret for idéen, men efter kort tids brug indså jeg dog at denne lille bold er en meget stor fejltagelse. Tilvænning eller ej, så er det altså alt for svært at hoppe rundt i menuer med sådan en lille bold - jeg har svært ved at ramme det ikon jeg vil ind på, og det ender med at blive frustrerende i stedet for let og intuitivt.

Skærmen på telefonen har i testperioden spillet mig nogle alvorlige puds. I starten bemærkede jeg ikke nogen særlige problemer, men efterhånden som jeg brugte den mere udendørs, begyndte den at irritere mig grænseløst. Jeg kunne simpelthen ikke læse hvad der stod på skærmen når solen skinnede. Ja, mange telefoner kan være svære at læse fra i direkte sollys, men denne her er storslem. Forestil jer en mælkehvid hinde ind over skærmen. Den komplet ubrugelig. Øv altså.

Selve styresystemet vil jeg ikke sige så meget om. Kender du Symbian S60, bør du føle dig hjemme. Det er let at gå til, uden at virke smart og prangende - man er gået den sikre vej i stedet for at prøve noget nyt og spændende.

Telefonen er udstyret med de mest almindelige features såsom MP3-afspiller, kamera og lignende, og i den forbindelse skal det nævnes at SGH-i550 har en udgang til almindelige hovedtelefoner. Tak for det! Kameraet tager nogle udmærkede billeder, men hold hånden lidt stille, eller bliver billederne slørede.

En af de ting jeg var mest spændt på i henhold til SGH-i550 var GPS-delen. Jeg har tidligere brokket mig over GPS-implementeringen i Samsung SGH-i780, og blev i den forbindelse anbefalet at kigge på denne model.

I min anmeldelse af i780 kom jeg til at bebrejde Navigon for at jeg havde problemer med softwaren.
Det var dog ikke berettiget da det var Garmin der havde stået for den telefon, så jeg undskyldte og rettede straks til det rigtige navn. Netop fordi Navigon var så hurtigt ude, var jeg naturligvis spændt på at se hvordan deres løsning virkede, og her i i550 har jeg fået syn for sagen - jeg må ærlig talt sige at de hellere skulle have ønsket deres navn på softwaren i i780. Set i bakspejlet var softwaren i SGH-i780 slet ikke så dum igen.

Jeg forstår udmærket begrænsningerne i en mobiltelefon, og jeg ved godt at GPS i en telefon ikke er det samme som en dedikeret GPS-modtager. Vi har samme "problematik" når vi snakker kameraer i mobiltelefoner. Om de nogensinde bliver lige så gode som dedikerede kameraer er svært at spå om, men som det ser ud nu, er det som at sammenligne æbler og pærer. I sammenligningen med GPS er det måske ikke helt så slemt, men det er to forskellige typer produkter vi ser på.

Når det er sagt, vil jeg dog stadig beklage mig lidt. Jeg leder efter en telefon der har en rigtig velfungerende GPS-løsning, som vil kunne bruges som en almindelig GPS når jeg har brug for det, og her faldt Navigons løsning til jorden med et brag.

Det startede ellers godt. Jeg brokkede mig over at i780 var langsom til at fange et signal, og her var i550 klart hurtigere. Da jeg så fik et kort på skærmen, blev jeg dog håbløst skuffet. Navigons GPS-løsning til mobiltelefonen skuffede fælt fra første øjekast, og jeg syntes ærlig talt ikke det jeg fik frem var særlig brugbart.
Næsten det hele på skærmen er holdt i gråt, og vil man bevæge curseren lidt rundt for at danne sig et overblik, sker det meget hakkende og langsomt. Som jeg siger, virkede GPS'en umiddelbart hurtigere, men jeg var også ude for at jeg simpelthen ikke kunne få signal. Jeg gav så op, lagde telefonen i lommen, og kørte efter mit hoved i stedet. Det sjove var så at da jeg kom frem, kunne jeg se at telefonen i mellemtiden havde fanget et signal nede fra min lomme, og fulgt samme rute.
En anden ting hvor GPS'en overraskede mig negativt, var i nogle forsøg på at taste adresser ind. Det er ved gud ingen videnskab, men jeg syntes det foregår meget langsom på telefonen her - især fordi der ikke er nogen trykfølsom skærm. Det skete også at jeg prøvede at taste en adresse ind, som den så slet ikke kendte. For eksempel er mine forældres adresse ikke at finde i SGH-i550 - besynderligt.

Samsung SGH-i550 har samlet set været et stressende bekendtskab, og selvom jeg gerne ville kunne lide telefonen, som jeg har haft det med så mange andre telefoner før den, kom jeg næsten til at hade den i stedet. Jeg siger selv at had er et stærkt ord, men se sådan her på det. Havde jeg betalt penge for den ville jeg have ærgret mig godt og grundigt, og meget vel prøvet at sælge den.
På den ene side kan jeg godt lide den fysiske del af telefonen, men det gode førstehåndsindtryk følges bare ikke op i softwaren. Navigationshjulet er en mindre katastrofe, det kan de godt holde sig fra fremover, skærmen er fuldstændig ulæselig i solksin og GPS-delen er for skrabet og simpel til at jeg overhovedet ville bruge den. Prisen på 3.000 ser på papiret rimelig nok ud, men jeg føler ikke den lever op til det efter at have prøvet den. Så er der mange andre telefoner jeg hellere ville vælge til de samme penge. Som jeg er inde på var jeg lidt hård ved SGH-i780, men skulle jeg i dag vælge den ene af de to, ville jeg klart foretrække den frem for SGH-i550.