Test: Samsung TouchWiz (SHG-F480)

Fronten på ToucWiz prydes kun af 3 knapper. Rødt og grønt telefonrør, samt en menu-knap. Mere er der sådan set ikke brug for. Telefonen styres udelukkende med fingrene, og fordi skærmen er tilpas stor, er det intet problem at ramme rigtigt. Overfladen og bagsiden præges primært af metal, og kun en kant rund i siden er af plastik. Det giver et lidt eksklusivt look, og telefonen er generelt både lækker at se på og røre ved.

Telefonen har en masse funktioner indbygget såsom FM-radio, musikafspiller, browser, kalender, små programmer, spil og et kamera på 5-megapixel. Af disse har jeg klart brugt kameraet mest, og har været ganske tilfreds med de billeder der er kommet ud af det. Jeg har lagt nogle eksempler med, som dog er nedskaleret en smule.

Taget i 50 meters højde
En af de andre nye funktioner i TouchWiz finder vi i styresystemet - en ting de kalder "dingenot" på dansk. Det er en slags ekstra menu-side eller opslagstavle om man vil, hvor man som var det i Windows, trække ikoner ind på skærmen, og flytte rundt på dem med fingrene. Idéen er god, men udnyttes slet ikke tilstrækkeligt, og ender med blot at være en gimmick. Hvis man i stedet selv kunne installere nye programmer og "customize" som man havde lyst til, så ville det måske have en bedre chance.

Til forskel fra andre Samsung telefoner med trykfølsom skærm, har jeg vitterligt nydt at skrive beskeder på TouchWiz. I stedet for at give mig et helt tastatur med enkelte taster som på iPhone, bruger TouchWiz et standard mobiltastatur, og det er dermed let at ramme de rigtige taster.

Et godt eksempel på en tidligere Samsung-mobil med dårlig implementering af en trykfølsom skærm er Samsungs Armani-telefonen, som mildest talt var møgelendig. Jeg vil i den forbindelse beklage at jeg ikke fik den anmeldt til jer, men jeg orkede ikke at bruge den mere end en dags tid - så dårlig var den. Her er TouchWiz anderledes behagelig at bruge, og den trykfølsomme skærm reagerer langt hurtigere og er generelt nemmere at bruge.

En ting der desuden bør nævnes i relation til netop skærmen, er at den afgiver haptisk feedback, hvilket betyder at den vibrerer let hver gang du trykker på skærmen. Nogen bryder sig ikke om det, jeg kunne godt lide det. I og med der ikke er nogen fysisk kontakt med en knap er det rart med en bekræftelse af at mit tryk er registreret.

Samsung TouchWiz bliver kaldt en iPod-klon, og jeg kan da godt se hvorfor. Men nu er alle telefoner med trykfølsom skærm jo ikke nødvendigvis kloner af netop Apples telefon, og tager man den for hvad den er, er der tale om en ganske udmærket telefon. Den ligger godt i hånden, og virker både solid og lækker. Funktionsmæssigt bør den dække de flestes behov, og har til gengæld et ganske godt kamera.

Lidt kritik skal telefonen dog have med på vejen.

I brugen af telefonen oplever man en del lag, og skift mellem menuer og programmer er ikke så flydende som man kunnet have ønsket. En anden ting der kunne være bedre, er telefonbogen, som virker alt for kompakt, og unødigt besværlig. Der er kun plads til 3 kontakter på skærmen samtidig, og det at scrolle ned i telefonbogen er en sløv og møjsommelig affære. Her har jeg i stedet vænnet mig til at søge i mine kontakter, noget der ikke burde være nødvendigt. Her er man muligvis gået for meget på kompromis mellem størrelse og funktionalitet.

Taget i 50 meters højde
Disse irritationsmomenter til trods, har jeg dog været ganske tilfreds med Samsungs lille nye trykfølsomme telefon, og selvom det ikke er den bedste telefon jeg har kigget på, er det et kæmpe spring i den rigtige retning for Samsung.