Skip to main content
Gamereactor Nyheder Tetris
Nyheder

Tetris - som film... vent hvad?

Det lader til at vi måske har en ny kandidat til prisen "dummeste licenserede film nogensinde", der kan vælte den nuværende titelindehaver, Sænke Slagskibe, af pinden. For det amerikanske filmselskab Threshold Entertainment har åbenbart…
Rasmus Lund-Hansen 1 oktober 2014

Det lader til at vi måske har en ny kandidat til prisen "dummeste licenserede film nogensinde", der kan vælte den nuværende titelindehaver, Sænke Slagskibe, af pinden. For det amerikanske filmselskab Threshold Entertainment har åbenbart tænkt sig at lave en Tetris-film.

Ifølge Wall Street Journals Speakeasy-blog siger selskabets chef, Larry Kasanoff, at det bliver en episk scifi-film, der ikke handler om omvandrende geometriske figurer.

Threshold var i sin tid med til at lave de to Mortal Kombat-film, men har ikke produceret noget nævneværdigt de seneste år. Deres seneste projekt var filmen Foodfight, hvor en lang række varemærke-maskotter skulle kæmpe mod hinanden, der strandede halvvejs gennem produktionen og medførte et større juridisk slagsmål. Med andre ord skal du nok ikke forvente at se Tetris i en biograf nær dig lige foreløbig...

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.