Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
anmeldelser
Battlestar Galactica

Battlestar Galactica

Udviklerne hos har pustet nyt liv i en TV science fiction-serie fra de sene 70’ere.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

I slutningen af 70’erne blev der pustet afgørende liv i science fiction-genren på filmlærredet. Først og fremmest var det selvfølgelig Star Wars, der trak folk i biografen, men der var - retfærdigvis - også en titel som Alien. På TV kunne man se Battlestar Galactica. En serie, der både i sin historie og special effects trak lige vel meget på Star Wars-succesen, og som endda dukkede op i så vidt jeg husker to spillefilm. Nu dukker der så et konsolspil op, baseret på serien - og på forhånd kan man være lidt skeptisk. Men er det nu så slemt?

Konsoludgaven af Battlestar Galactica er en såkaldt prequel, altså en historie, der ligger før sin forgænger. Hovedpersonen er Adama, en fremadstræbende ung pilot i kampstjernens elite jagerdivision. Også hér er menneskeheden med helt urimelige odds oppe mod de dødbringende Cylons. I den oprindelige historie en fjendtlig race, men i den nye udgave menneskeskabte robotter, der har vendt sig mod menneskene - Hvem sagde Terminator-klon? Selve spillet er en rum-flysimulation, hvor man ender i cockpittet på en række forskellige Vipers - jagerfartøjer i menneskenes rumflåde - og hér og dér også et Cylon-fartøj.

Våbenarsenalet er ikke voldsomt varieret. Et beskedent udvalg af laservåben og missiler, der dog med forskel i funktion og kraft, føjer tilsvarende beskeden variation til rumkampene. Desuden er der - som i mange lignende titler - en sammenhæng mellem skaderne på spillerens rumfartøj og muligheden for at lade strålekraft op igen. Det lyder alt i alt som om Battlestar Galactica er let at gå til. Men man skal ikke lade sig narre.

Målsøgning efter fjendtlige fartøjer foregår ved at vise en rød ikon over fartøjerne og en blå markør, der skulle hjælpe spilleren med at finde den optimale position til at skyde på fartøjerne. Der er bare det afgørende problem, at spillet automatisk vælger mål for spilleren. Det sker alt for ofte, at der bliver valgt et ubetydeligt lille fartøj, der har meget lidt med den igangværende opgave. Selvfølgelig kan man manuelt bladre igennem de mulige mål, men når hastigheden er vigtig og derfor har begrænset tid til rådighed, så er det ikke særligt logiske autovalg af mål frustrerende.

AI’en hos Cylon-fartøjerne er typisk velfungerende og varieret efter fartøjernes egenskaber under kamp. Til gengæld kan intelligenskvotienten hos de andre medlemmer af din squad ofte tælles på en hånd. Nok kan man give ordre til at angribe, forsvare eller sprede formationen under kamp, men det sker alt for ofte, at dine egne handler dybt ulogisk i kampsituationer.

Endelig har udviklerne fra Warthog af én eller anden grund sparet på save points i spillet. Jo, man kan da gemme spillet mellem missionerne. Men det hjælper ikke så meget, når man for 27. gang har måttet starte en mission forfra, fordi man ikke kan klare et delmål, der ligger til sidst i en mission. Det giver unødige frustrationer og forstyrrer desuden spiloplevelsen af de øvrigt velfungerende rumkampe.

Det ville være en overdrivelse at påstå, at figurerne er tegnet med detaljer og karakter. Men de fungerer som de klichéer, der også var tale om i filmen og TV-serien. Ja, jeg ved godt, at det er et synspunkt, som på det nærmeste lægger op til en religionskrig med inkarnerede fans. Til gengæld er både rumfartøjer og effekter gengivet aldeles nydeligt, så helhedsindtrykket af velfungerende rumsimulation med et vist arcadepræg er i hus.

Lyden er til gengæld ikke det helt store at skrive hjem om. Warthog har hentet Richard Hatch og Dirk Benedict, der spillede med i de oprindelige film, frem fra Hollywoods B-hold, og de lægger endda stemmer til deres oprindelige roller. Desuden finder man Kristanna Loken - fra Terminator 3 - på lydsiden. Ingen af dem gør dog noget afgørende for stemningen. Rumkampene med eksplosioner og alt, hvad der ellers hører til, fylder heldigvis lydbilledet fornuftigt ud, og så kan man let bære over med den sovs af underlægningsmusik, der er hældt ud over spillet.

Battlestar Galactica ender dermed som en håndfuld gode intentioner, der ikke er fulgt helt til dørs. De alt for store frustrationer i styringen placerer spillet mellem to stole, så hverken nybegyndere eller hærde spacesim-spillere får den helt store oplevelse. For inkarnerede fans og nostalgikere vil spillet dog med garanti holde noget længere.

07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Stemning og action i fornuftige balance i en loyal videreførelse af Galactica-universet.
-
Frustrerende automålsøgning gør det unødigt krævende at slippe helskindet gennem kampene.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Nye screens fra Battlestar Galactica

Nye screens fra Battlestar Galactica

NYHED. Skrevet af Jesper Nielsen

I anledning af 25 års jubilæet kommer Warthog og Vivendi Universal snart med et spil baseret på den kulte science-fiction serie Battlestar Galactica, og der er spændt op til rumkampe af en anden verden! Nyeste screens indenfor.

Battlestar Galactica-billeder

Battlestar Galactica-billeder

NYHED. Skrevet af Tomas Mäki

I slutningen af november udsendes Battlestar Galactica til PS2 og Xbox. Spillet beskrives enkelt som en blanding mellem action og simulation og udspilles i rummet.



Indlæser mere indhold