Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
anmeldelser
Invictus

Invictus

Store oversvømmelser udsletter byer, og folk dør i massevis. Gudinden Athene udfordrer Poseidon, og reglerne er simple: kan hun finde en dødelig, der kan besejre Poseidons styrker, bliver angrebene indstillet. Hvis ikke bliver verden oversvømmet.

  • Peder Raatz-PedersenPeder Raatz-Pedersen

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annonce

På minotaurjagtDet er tiden efter Odysseus'' eventyr, og gudinden Athene glæder sig over hans triumf. Hun praler overfor de andre guder og påstår, at enhver dødelig kan gøres til en helt. Havguden Poseidon, som i forvejen ikke er særlig glad for mennesker, er uenig og vil give dem en lærestreg. Store oversvømmelser udsletter byer, og folk dør i massevis. Athene udfordrer Poseidon, og reglerne er simple: kan hun finde en dødelig, der kan besejre Poseidons styrker, bliver angrebene indstillet. Hvis ikke vil Poseidon lade verden oversvømme. Invictus er et realtime strategispil og, som du måske har gættet, er det baseret i den græske mytologi.

Morgensamling i blomstermarkenMonsterbashing
Spillet er bygget op af en række missioner, hvoraf 3 er specielle "prøver", der skal bestås for at vinde over Poseidon. Til disse missioner skal man opbygge et krigerhold, eller war party, der kan slå fra sig. I starten skal man vælge to ud af ti helte fra den græske mytologi til sit war party, og der er lidt for enhver smag. Af de mere kendte kan nævnes Orion, Arachne, Ikaros og Herkules. Senere i spillet får man lov til at vælge to mere. Hver helt har en eller anden evne vedkommende kan bruge i kamp ved at påkalde sig guderne på Olympen. Desværre kræver det godpoints, som er svære at opdrive, og man lærer hurtigt at satse på råstyrke frem for magi. Udover helte har man en række "almindelige" enheder til rådighed. I starten er det begrænset til de mere elementære typer af fodfolk, men der kommer hurtigt mere at vælge imellem. Når man har slagtet en ny monstertype på en mission, kan man nemlig som oftest købe den til sit war party inden næste mission. Ideen er god nok, men kendere af græsk mytologi vil nok undre sig over at se Herkules og Perseus kæmpe på samme side som harpier og gorgoner (Medusa var en gorgon). Selv om nye enheder kan købes relativt billigt, bør man i stedet træne og udruste dem, man har. På de senere missioner bliver nye rekrutter nemlig meget hurtigt dræbt, og man har virkelig brug for stærke enheder.

Gnidret grafikRPG - hvor?
Invictus: In the shadow of Olympus omtales af Interplay som en blanding af lige dele RPG og realtime strategi. Desværre betyder "lige dele" hos Interplay 5% RPG og 95% realtime strategi.
Efter en al for stor del af missionerne sidder man med smagen af en gang småkedelig monsterbashing. Kommunikation med NPC''ere (personer, der ikke styres af spilleren, men stadig har en indflydelse på spillets forløb) er begrænset til et par ligegyldige kommentarer, der ikke tjener noget formål. Egentlig samtale er der ikke. Store lunger var åbenbart standard udstyr i det gamle Grækenland, for skulle man alligevel have lyst til at høre på deres sludder, så kan man tale med dem, selv om der er en halv by mellem ens war party og vedkommende.

Kamp (og gnidret grafik)Kunstig intelligens eller ægte dumhed?
I Invictus er der desværre en overflod af det sidste. Når man manøvrerer sit war party gennem en by med snævre passager, er der hele tiden en risiko for, at en af enhederne pludselig tror, den har fundet en smartere vej, end den de andre følger, og derfor drøner målrettet ud i landskabet for ikke at blive set mere foreløbigt . Når man først opdager det, er enheden ofte så langt væk, at det ikke kan betale sig at genforene den med sit war party før næste mission. Topmålet af dumhed oplever man dog i kamp. Når en enhed har dræbt en modstander, stiller den sig ofte og glor ud i luften, indtil den får en ny ordre! Selvom jeg havde stillet aggressiviteten helt op på alle enheder og helte, skete det tit, at bl.a. Herkules stillede sig urørligt op af sin kølle, mens det regnede med pile, og en halv hær huggede lystigt i ham med sværd, økser og det der er værre. Problemet bliver ikke bedre af den alt for gnidrede grafik, for i kampens hede bliver aktivering af de enkelte enheder lidt af et kunststykke. Det endte med, at jeg tildelte et gruppenummer til hver af mine mænd for at kunne give dem ordrer hurtigt nok. Det holder ikke i et realtime strategispil, hvor der kun skal holdes styr på otte enheder. Grafikken gør også, at man skal passe på med heltenes særlige evner. Bruges f.eks. Electra''s lyn, skal man ikke ramme en pixel ved siden af fjenden. Jeg har efterhånden grillet en del af mine egne folk på den måde.

Forvirret kamp (og gnidret grafik)Voxels
Jeg har aldrig været den helt store fan af voxel teknologien, og hvad den laver i et spil som dette er mig lidt af en gåde. Landskabet er lavet af et polygon-net, mens personerne er lavet med voxels. Derfor hjælper det heller ikke at have det sidste nye 3D-grafikkort, for selvom det spiser polygoner til morgenmad, kan det ikke fordøje voxels.

Invictus har hentet sin inspiration fra den græske mytologi, og det giver point (men ingen godpoints). Man har her en enorm kilde af fantastiske historier, som har fortjent en bedre skæbne end Invictus: In the shadow of Olympos. Er man til RPG, er der ikke noget at komme efter, og er man til realtime strategi, findes langt bedre titler på markedet.

05 Gamereactor Danmark
5 / 10
+
Baseret på græsk mytologi
-
Dårlig grafik og AI
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer