Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
anmeldelser
Nerf Arena

Nerf Arena

Den gigantiske legetøjs fabrikant Hasbro sælger en række forskellige våben der skyder med kugler og projektiler af skumplast. De går under navnet Nerf, og Hasbro har valgt at lave et familievenligt skydespil hvor Nerf våbnene indgår.

En af de pænere våben effekter.Politisk korrekt skydespil
Den gigantiske legetøjs fabrikant Hasbro sælger en række forskellige våben der skyder med kugler og projektiler af skumplast. De går under navnet Nerf, og Hasbro har valgt at lave et familievenligt skydespil hvor Nerf våbnene indgår. Der er tale om et turnerings skydespil i stil med Unreal Tournament og Quake 3: Arena, men alligevel meget anderledes. Her finder man nemlig ingen asteroider eller dæmoniske huler, derimod er der masser af farverige arenaer med hver deres tema. Blod og lemlæstelse skal man også lede længe efter, og det vil måske skræmme hardcore spillere væk, hvilket egentlig er synd, for Nerf Arena Blast er både sjovt og flot.

Her scores der point i Ball Blast.En historie. Hvilken historie?
Som i så mange andre skydespil er historien bare en undskyldning for blodsudgydelser, eller i Arena Blast's tilfælde, drænet energi. Arena Blast er en sportsgren hvor hold konkurrerer med Nerf våben, og som noget helt nyt har arrangørerne tilladt et amatør hold at kæmpe mod de professionelle. Dit hold, The Twisters, vandt kvalifikations turneringen, og du skal nu lede The Twisters til sejr over profferne. Er det ikke bare en god historie? Nej vel, men idet mindste er den på højde med hvad andre skydespil præsterer. Gennem spillet skal man konkurrere med profferne på deres hjemmearenaer i 3 discipliner oint Blast:
Point Blast er et normalt deathmatch spil med et par ændringer. Modstanderne dør ikke, men bliver beamet til en anden del af arenaen når deres dragt løber tør for energi point, og de efterlader en brik man kan samle op for bonus point. Antallet af bonus point på brikken afhænger af offerets placering på resultatlisten. Jo højere placeret jo flere point.
Speed Blast:
Speed blast minder mest af alt om et orienteringsløb. Den der først får gennemløbet banen og husker at røre alle 7 flag vinder. Skydevåben er tilladt så modstanderne skal bare ryddes af vejen.
Ball Blast. På banen ligger der 7 bolde, og kampen slutter først når en har skudt alle bolde gennem point hullet. Så kunne det jo lyde som om den der skyder boldene i hul først vinder kampen, men det er ikke tilfældet. Den der har flest point vinder, og da både bold og fjende skydning giver point, er man ofte mere interesseret i at skyde fjenden end at lede efter en snoldet lille bold. Den der afslutter kampen kan altså sagtens tabe, og det ødelægger ligesom hele ideen med Ball Blast konkurrencen. Udover at være den kedeligste disciplin, er Ball Blast også den der tager suverænt længst tid.

Underlig Neon grafik

Whomperen her er spillets største våben.Grafisk er Nerf Arena Blast smukt, men andet ville også have været en dødssynd af et spil baseret på Unreal motoren. Alligevel er det ord, der bedst beskriver spillet rent grafisk: simpelt. Simpelt, fordi de forskellige overflader ofte kun har en farve, og det en meget stærk neon farve. Det giver spillet et noget andet udseende end hvad man normalt ser, og er helt ærligt ret svært at beskrive. Tag et kig på screenshotsene og bedøm selv. De forskellige våben er alle flotte, men deres effekter er desværre lige modsat. Spørgsmålet er så også, hvor imponerende en skumpil der flyver gennem luften kan være, men jeg ville have foretrukket noget mere spektakulært. Der er dog et par af våbnene der har pæne effekter, men ellers er der ikke meget at råbe hurra for. Våbnene er i sig selv også ret almindelige, der er bl.a. en rocketlauncher, den sædvanlige ærtebøsse og en minigun. Heldigvis fordobles funktionaliteten, da spillet ligesom Unreal giver alle våben en sekundær funktion, og det gør våbnene lidt mere spændende. Spillets arenaer er udover at være smukke, også ofte fuldstændig ulogisk opbygget. Flere af dem minder mest af alt om en række gange og åbne områder, der er sat sammen i tilfældig rækkefølge. Der skal være visse kendetegn ved en bane, der gør den let at finde rundt i, og her mangler de kendetegn alt for tit.

Moral

Æv, jeg er bagud i Speed Blast. Visse personer hævder at skydespil er til skade for børn/unge, at det gør dem følelseskolde og giver dem lyst til at prøve hvad de oplever på skærmen i det virkelig liv. Nerf Arena Blast er sikkert et spil lige efter deres hoved. Støvsuget for alt hvad der ligner blod og dødbringende våben. Mit spørgsmål er så, om det er bedre at rende rundt og skyde folk uden at kunne se konsekvenserne. I Nerf Arena Blast forsvinder fjenderne bare, hvor man i "rigtige" skydespil ser blodet og lemlæstelsen. Det er jo grundlæggende det samme man gør i begge spil, så hvorfor er det bedre ikke at vise blod. Efter min mening er Nerf Arena Blast ligeså skadelig (hvis de da er skadelige) som andre skydespil, forskellen er bare at det blodige resultat ikke vises. Dette ændrer dog ikke på at her er tale om et sjov og underholdende spil i en ny og mere farverig indpakning.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Flot grafik, sjovt spil.
-
Halvkedelige våben, nogle dårlige baner
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Nerf ArenaScore

Nerf Arena

ANMELDELSE. Skrevet af Thomas Lund Christiansen

Den gigantiske legetøjs fabrikant Hasbro sælger en række forskellige våben der skyder med kugler og projektiler af skumplast. De går under navnet Nerf, og Hasbro har valgt at lave et familievenligt skydespil hvor Nerf våbnene indgår.

Indlæser mere indhold